Intelligent indpakning er for dyr

For ti år siden blev forbrugerne lovet fødevareemballage, der kan advare dem, når bakterier i fødevarerne er for mange. Men den intelligente indpakning er så dyr, at den næppe bliver til noget.

Selv om fødevareproducenterne i årevis har eksperimenteret med forskellige former for intelligent indpakning, er der ikke umiddelbart udsigt til, at letfordærvelige fødevarer via emballagen vil kunne gøre forbrugerne opmærksomme på, hvis maden ikke længere er frisk. Fold sammen
Læs mere
Foto: Modelfoto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Om et par år vil forbrugeren med et hurtigt kig på mælkekartonen eller plasticindpakningen omkring svinemørbraden omgående kunne se, om produktet er friskt.«

Sådan lød det i 2003 i Dagbladet Børsen, der proklamerede, at »Intelligent indpakning er på vej«. Nyheden var, at indpaknings- og fødevareindustrien var på vej med en indpakning, der med simpel kemi kan måle indholdet af mikroorganismer og bakterier i en pakke kød eller en liter mælk og alarmere forbrugerne med en rød farve, når et produkt har udviklet for mange farlige bakterier.

Men ingen i fødevareindustrien har endnu fået den intelligente indpakning til at virke optimalt. Går man i dag en tur i Irma eller Superbrugsen, kan man ikke finde et eneste produkt svøbt i den revolutionerende, intelligente indpakning.

»Nej, vi har ingen former for den type emballage,« siger Jens Juul Nielsen, informationsdirektør i dagligvarekoncernen Coop, der dog straks tilføjer: »Men vi er åbne for det, hvis der kommer leverandører med nogle gode produkter, der kan øge fødevaresikkerheden inden for en rimelig pris.«

Det handler om pris

Flere af de store spillere i fødevareindustrien har brugt tid på at undersøge mulighederne. Men der er behov for mere tid, mener de.

»Det er ikke mangel på vilje. Det er et spørgsmål om at finde noget, som kan fungere, og som er præcist nok,« siger Theis Brøgger, pressechef hos Arla, der fastslår, at det også handler om pris og efterspørgsel.

»Hvis det får en liter mælk til at koste 13 kroner i stedet for syv kroner, går det jo bare ikke. Det vil forbrugerne ikke synes om,« siger han.

Arla er endnu ikke kommet så langt med de nye emballageløsninger, at mejeri-giganten har lavet beregninger på priserne. Men der er blevet arbejdet med mindst to forskellige løsninger uden dog at finde den optimale.

Ingen planer om intelligent pakning

»Den ene model har været at måle temperaturen på en liter mælk. Hvis en mælk bliver opbevaret for længe under en for høj temperatur eksempelvis i bagagerummet i en varm bil eller på morgenbordet, vil der komme en sur smiley frem på kartonen. En anden model har været at arbejde med kemi, som måler på mælken indeni kartonen,« siger han.

Hvis Arla en dag skulle finde på at introducere den intelligente indpakning, vil det i første omgang blive på ganske få produkt-kategorier for at teste det. Men koncernen har ingen planer om det for nuværende.

Hos pålægsproducenten Tulip har man også længe været bekendt med de nye indpakningsløsninger uden dog for alvor at rykke på dem.

»Prisen er relativt høj, og vi tvivler på, at forbrugeren har lyst til at betale for det. En anden udfordring er, at hvis vi putter kemi i indpakningen, har det jo også en miljøpåvirkning med alle de pakker pålæg, vi sælger,« siger Rune Jungberg Pedersen, kommunikationschef hos Tulip.

»Tilmed kan man diskutere det smarte ved løsningen. For hvis pakken ikke lukker tæt, efter at man har taget den første skive rullepølse, ender det med, at kemien måler på mikrobiologien i hele køleskabet, og det kan forbrugeren jo ikke bruge til så meget,« siger han.

Hos Danish Crown er man også et godt stykke vej fra at tage den intelligente indpakning til sig.

»Vi følger initiativerne meget tæt inden for indpakning, men der ligger for nuværende ingen planer om at indføre indpakninger med indikatorer på,« siger pressechef Jens Hansen.

Også uden for Danmarks grænser er fødevarevirksomheder skeptiske over for de nye indpakningmuligheder. Alligevel tror pakkeindustrien på, at der snart vil komme et gennembrud.

»Husk på, at vores massive madspild i dag er på dagsordenen. Det var den ikke i 2003 eller i 2009 for den sags skyld,« siger Andrew Manly, kommunikationsdirektør hos Active & Intelligent Packaging Industry Association.

Han var inviteret til fødevaremessen Thaifex i Bangkok i slutningen af maj for at tale om nye trends inden for fødevareindpakning.

Han erkender, at hverken forbrugerne eller supermarkederne i dag er interesserede nok i de nye løsninger til, at det kan slå igennem.

»Prisen er stadig en udfordring, men hvis aktiv og intelligent indpakning bliver anerkendt som et produkt, der kan øge sikkerheden og reducere madspild, er mulighederne for det uendelige,« siger Andrew Manly.