Innovationsmiljøer kræver stabile rammer

Hvert år er der usikkerhed om, hvor mange kroner innovationsmiljøerne har til at investere i nye, lovende virksomheder. Tidshorisonten skal udvides, lyder det fra innovationsmiljøerne.

Ønsket om mere stabile og langsigtede bevillinger er en del af FOINs katalog for at skabe mere vækst i underskoven af unge vækstvirksomheder. Illustration: Scanpix
Læs mere
Fold sammen

Hvis Danmark også i fremtiden skal have udviklings- og videnstunge vækstvirksomheder, skal der kapital og viden til at gøre de yngste virksomheder køreklar.

Det er blandt andet opgaven for de seks innovationsmiljøer, der hvert år skaber et sted mellem 50 og 60 nye virksomheder med hjælp fra årlige bevillinger på finansloven.

Netop de bevillinger er dog en usikker størrelse, og innovationsmiljøernes økonomiske formåen er til forhandling fra år til år.

»Hvis et politisk forlig i en sen nattetime fjerner 90 millioner kroner, skal alle aktiviteter skæres væsentligt ned. Det betyder, at vi ikke kan lave de nødvendige opfølgningsinvesteringer i de bedste af vores selskaber, og at vi kun kan foretage et begrænset antal nye investeringer. Derudover vil vi miste kompetencer og viden i innovationsmiljøerne, fordi vi bliver nødt til at skære hårdt i omkostningerne,« forklarer Lars Stigel, der er formand for Forskerparker og Innovationsmiljøer (FOIN ) i Danmark samt direktør for innovationsmiljøet Østjysk Innovation.

Læs også: Politikerne vil have vækst og arbejdspladser for pengene

Udfordringen er, at innovationsmiljøerne har en årlig grundbevilling på finansloven på cirka 130 millioner kroner. Skiftende regeringer har siden 2010 tilført ekstra cirka 90 millioner kroner årligt til nye investeringer gennem brede politiske forlig, men det er altså op til forhandling, om der er 90 millioner kroner ekstra at investere for, og det skaber usikkerhed.

»Vi skal ikke klage for meget. For vi har fået midlerne de seneste tre år, men vi skal hele tiden navigere efter, at vores verden er usikker. En treårig tidshorisont med stabile rammer ville efter min mening give god mening,« siger Lars Stigel.

Den holdning deler adjungeret professor på Copenhagen Business School (CBS) i innovation og iværksætteri, Søren Hougaard;

»Jeg kan godt forstå, at innovationsmiljøerne hvert år føler, at de er til eksamen ved finansloven. Det ville være fornuftig at se på en treårig periode, men samtidig stille nogle helt konkrete krav og succeskriterier, så det på den anden side ikke bliver en sovepille,« vurderer han.

Innovationsmiljøernes prioritering for de ekstra midler har været at bære virksomhederne længere ind i vækstforløbet, og det har der været god grund til i de seneste år, hvor private investorer i form af venturefonde, business investorer og kapitalfonde har været mere tilbageholdende – især når det gælder de yngste og mest risikable investeringer.

Kamp om privat kapital

Berlingske Business kunne i går fortælle, at siden 2010 tiltrækker innovationsmiljøerne færre private, investerede kroner per krone, som det offentlige investerer.

Det er ganske enkelt blevet vanskeligere at trække private investorer med på markedet og tage del i at løfte udviklingstunge iværksættere.

Forslaget om at skabe mere stabile og langsigtede bevillinger er en del af FOINs katalog for at skabe mere vækst i underskoven af unge vækstvirksomheder.

Her slår FOIN også på behovet for at gøre det mere attraktivt at investere gennem skattekreditter og ikke mindst afskaffelsen af udbytteskatten, som er resterne af den såkaldte og forhadte iværksætterskat.

Iværksætterskatten blev i efteråret 2012 afskaffet på avancer. Men med hensyn til udbytter består iværksætterskatten. Den betyder, at nogle overskudsgivende virksomheder ikke umiddelbart kan sælges, da investorer skal betale skat af udbetalte udbytter, hvis de ejer under ti procent af virksomheden.