Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Mandag kunne ingeniørkoncernen Rambøll fremlægge et 2014-regnskab med stigende omsætning i kraft af både organisk vækst og opkøb. Men samme dag modtog ansatte i olieforretningen en fyreseddel.
Ifølge ugemagasinet Ingeniørens netudgave blev 22 oliefolk sagt op på regnskabsdagen, 17 af dem i Esbjerg. Fyringerne skyldes ifølge John Sørensen, administrerende direktør i Rambøll Olie & Gas, de faldende oliepriser, som betyder, at kunderne slanker, udskyder eller helt dropper projekter, så ordrebøgerne skrumper ind.
Det nye regnskab viser da også, at olieforretningen var det eneste af Rambølls seks forretningsområder, hvor omsætningen skrumpede - om end blot med en enkelt procent. Fyringerne har ifølge John Sørensen været undervejs længe på grund af udviklingen i branchen og blev ført ud i livet nu, fordi Rambølls oliekontor i den norske by Sandefjord bliver lukket.
Af Rambølls 12.300 ansatte hører omkring 1.000 til olieforretningen, og af dem sidder 350 i Esbjerg og 100 på hovedkontoret i Ørestad.