Ingeniører varsler byggeopsving

De rådgivende ingeniører får flere og flere opgaver, især fra erhvervslivet. Men hård konkurrence hæmmer indtjeningen.

Store anlægsprojekter samt mange milliardstore sygehusplaner over hele landet har de senere år givet ingeniørbranchen mange opgaver. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bent R. Petersen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Optimismen er for alvor ved at slå rødder i ingeniørbranchen, og det kan være et varsel om et opsving for hele bygge- og anlægssektoren, der stadig døjer med aktivitet noget under det historiske gennemsnit og langt under niveauet før finanskrisen.

Ingeniørfaget beskæftiger herhjemme 12.000 mand og er et af de første led, når byggeri og anlægsarbejde bliver sat i gang.

»Der er ingen tvivl om, at det hjemlige salg stiger i disse år,« fastslår administrerende direktør Henrik Garver fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) i anledning af en Berlingske Research-analyse af de 35 største ingeniørhuse.

I 2012 steg det indenlandske salg og eksporten under ét med godt tre procent, og Henrik Garver spår yderligere tre-fem procent fremgang i år og fire-fem procent i 2014.

Læs også: Brancheanalyse: Analyse af 26 entreprenører

Tykkere ordrebøger

Vurderingen er underbygget af en ny FRI-måling, hvor næsten tre ud af fire virksomheder forudser tykkere ordrebog om et halvt år. Resten venter uændret beholdning af opgaver, mens deciderede pessimister nærmest ikke kan registreres.

»Vi er forholdsvis optimistiske. Vi kan se det private marked løfte sig, og der er stadig pænt med offentlige opgaver,« siger Henrik Garver.

De senere år har det private nybyggeri været i bund. Men det er blevet opvejet af blandt andet store anlægsprojekter som metro, store vej- og baneprojekter samt ikke mindst de mange milliardstore sygehusplaner over hele landet.

Desuden har den offentligt styrede almene boligsektor fået flere penge til især renoveringer – projekter, som også når ud til lokale og ofte mindre eller mellemstore rådgivere.

Vækst hos de største

Berlingske Research-analysen viser for 2012 en samlet salgsfremgang for de største firmaer på godt syv procent. De fire største ingeniørhuse havde alle en vækst omkring ti procent, og lige uden for top ti forøgede Moe, tidligere kendt som Moe & Brødsgaard, sit salg med næsten en fjerdedel, blandt andet i kraft af opkøb. Tallene inkluderer eksporten, og mange af de store huse har efterhånden gjort Norden og store dele af Europa til deres hjemmemarked.

En del har også opgaver i andre verdensdele, og Henrik Garver ser et stort potentiale i Nordamerika, ikke mindst hvis der kommer fart på økonomien i USA.

I nabolaget er forhåbningerne særligt store for Norge. Dels på grund af de mange oliemilliarder, dels fordi den nye borgerlige regering, som tidligere omtalt i Berlingske Business, skruer yderligere op for de kolossale investeringsplaner for nye veje, broer og tunneler.

Det er et felt, hvor danske firmaer står stærkt. Rambøll og Cowi har samlet over 2.000 ansatte i Norge, og på fredag overtager Cowi et norsk konsulentfirma med 38 ansatte og seks afdelinger.

Britiskejede Atkins, med speciale i netop infrastruktur, løser fra sin danske afdeling jævnligt opgaver i det øvrige Skandinavien.

Læs også: Brancheanalyse: Analyse af 40 arkitekter

Jagt på ingeniører

Lidt over halvdelen af virksomhederne venter ifølge FRIs undersøgelse at have flere ansatte om seks måneder, og igen er det næsten ikke til at opdrive pessimister.

Som Berlingske Business tidligere har beskrevet, har ingeniørbranchen stort set fastholdt sin hjemlige beskæftigelse gennem finanskrisen, hvorimod erhvervsgrene som byggeri og industri har oplevet massive jobtab.

Beskæftigelsen var ved nytår knap 12.000 og når efter branchedirektørens skøn 12.200 i år og vil derefter stige igen i 2014, faktisk er der inden for nicher som vand/spildevand, bane, bro/infrastruktur og olie/offshore så småt ved at opstå mangel på ingeniører.

»Virksomhederne ansætter, og vi hører ikke længere om afskedigelsesrunder,« siger Henrik Garver.

Pres på bundlinje

Under krisen var flere ingeniørhuse igennem spare- og fyringsrunder. Det var med til at fastholde indtjeningen, og gennem de seneste tre år har 24 ud af de 35 største formået at have sorte tal hele tiden.

»Det er en ganske stabil branche med sund økonomi og god, stabil indtjening,« noterer Ole Egholm, indehaver af Dansk Brancheanalyse, der blandt andet følger ingeniørerhvervet.

Men nu kniber det med indtjeningen, og ifølge Berlingske Research-analysen blev afkastgraden næsten halveret i 2012. Selv hvis tallene renses for en stor nedskrivning på et fejlslagent projekt i Oman hos Cowi, branchens næststørste efter Rambøll, blev der tjent færre penge i 2012 end året før trods fremgang i salget.

En delforklaring kan være, at en del af slankningerne ramte de administrative funktioner, og nu er mulighederne for yder-ligere besparelser dér måske udtømte.

En anden delforklaring er øget priskonkurrence, vurderer FRI-direktør Henrik Garver. Der har været og er hård kamp om mange opgaver, ikke mindst de offentlige, og det har sat priserne under pres, om end slet ikke så voldsomt som i byggeriet.