Ingeniører skruer nu ned for optimismen

Rambøll og de øvrige rådgiverhuse tjente mere i 2013, men det forsinkede opsving præger prognoserne for det næste par år.

Den gode nyhed er, at de danske ingeniørvirksomheder øgede det samlede salg i 2013 en smule og tjente mange flere penge. Den dårlige nyhed er, at den træge danske og europæiske økonomi har dæmpet væksten i salget og får branchen til skrue ned for skønnene for 2014 og 2015. Fold sammen
Læs mere
Foto: Torben Christensen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den gode nyhed er, at de danske ingeniørvirksomheder øgede det samlede salg i 2013 en smule og tjente mange flere penge.

Den dårlige nyhed er, at den træge danske og europæiske økonomi har dæmpet væksten i salget og får branchen til skrue ned for skønnene for 2014 og 2015.

Udskudt opsving

Ifølge en brancheanalyse fra Berlingske Research øgede de 36 største rådgivende ingeniører omsætningen med 2,4 procent til godt 21 milliarder kroner, mens det lykkedes at tredoble bundlinjen.

Omsætningstallene afspejler, at det hjemlige salg stort set stod stille i forhold til 2012, hvorimod der var øget omsætning fra de udenlandske datterselskaber, primært i kraft af nye opkøb.

»Opsvinget er udskudt et halvt til et helt år,« siger Henrik Garver, administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI).

For et år siden spåede han i disse spalter en fremgang i 2013 på tre-fem procent, og næsten tre ud af fire ingeniørfirmaer ventede tykkere ordrebøger ifølge en konjunkturmåling fra FRI. Men sådan gik det ikke helt, fordi de økonomiske hjul snurrede langsommere end forventet og udløste færre byggeopgaver og andre investeringer med brug for rådgivere.

Bedre bundlinje

Imidlertid blev indtjeningen kraftigt forbedret fra 2012 til 2013 og den samlede bundlinje mere end tredoblet til små 600 millioner kroner efter skat.

I runde tal var fremgangen på 400 millioner kr., og 300 millioner kr. af dem kom fra Cowi, som havde et rædselsår i 2012 på grund af store nedskrivninger på et projekt i Oman. Året efter var landets næststørste rådgiver, efter Rambøll, tilbage på sporet.

De sidste 100 millioner kroners fremgang kom fra andre virksomheder, og samlet løftede de 36 ingeniørhuse afkastningsgraden – driftsresultatet målt i forhold til aktiverne – fra 5,3 procent i 2011 til 7,4 procent i 2013.

De største rådgivere ligger tæt på branchesnittet, men hele 18 af de 36 omfattede virksomheder, primært de mellemstore, havde tocifret afkastningsgrad trods ikke just sprudlende samfundsøkonomi. Og kun to havde underskud, en halvering fra 2012.

»Virksomhederne er blevet bedre til at udnytte deres medarbejdere, så en større del af timerne bliver faktureret, og de er blevet endnu bedre til at optimere deres administration,« vurderer Henrik Garver.

Også virksomheden Dansk Brancheanalyse ser positivt på udviklingen hos de tekniske rådgivere.

»I forhold til mange andre brancher er indtjeningen hos ingeniørerne kernesund,« siger Ole Egholm, indehaver af analysehuset.

Henrik Garver fra FRI skønner, at såvel 2014 som 2015 bliver jævne år med to-tre procent fremgang i salget herhjemme og nok lidt mere i udlandet, igen trukket af opkøb.

»Fra 2016 vil vi se højere vækst, for der bliver oparbejdet et investeringsefterslæb, af både erhvervsbyggeri og andre investeringer,« siger branchedirektøren.

En dugfrisk udgave af den halvårlige måling blandt FRI-medlemmerne viser faldende optimisme. På halvårssigt venter 43 procent at have flere beskæftigede og 33 procent at have flere ordrer, men især synet på ordresituationen var lysere for både et halvt og et helt år siden.

Med til billedet hører, at der fortsat er forsvindende få pessimister, mens flertallet venter nogenlunde uændrede lønningslister og ordrebøger.

På hjemmemarkedet har de offentlige investeringer lunet godt – med blandt andet klimatilpasninger, vand/kloak, fjernvarme, skoler og ikke mindst sygehuse og de store trafikprojekter.

De vil også fylde godt i bøgerne de kommende år med eksempelvis letbaneprojekter fire steder i landet, fortsat metroudbygning, Femern-forbindelse, den store »timeplan« med hurtig togforbindelse mellem de største byer og den kommende København-Ringsted-bane med en ny, stor Køge Nord-station.

»Vi mærker også svag fremgang i byggeriet, men det er fra et meget lavt niveau,« siger Henrik Garver.

Rige nordmænd

Lyspunkterne findes overvejende i udlandet, og efterhånden har danske ingeniørfirmaer lige så mange ansatte uden for rigsgrænsen som inden for.

Meget af fremgangen skyldes de nærmest konstante opkøb. Cowi købte sidste år et konsulentfirma i Norge og for få uger siden et britisk firma med 150 tunneleksperter, mens Rambøll alene i første halvår fik 650 ekstra ansatte via skotske, tyske og finske opkøb.

Branchens to største rådgivere har i Norge, det suverænt største marked i udlandet, over 2.000 ansatte, mens lidt mindre koncerner som Niras og Moe også har købt op i nabolandet mod nord.

»I Norge venter vi stigende aktivitet, især inden for energi og infrastruktur,« spår FRI-direktøren.

Oliepengene kaster mange opgaver med baner, broer og tunneler af sig, og den borgerlige regering har skruet op for de i forvejen gigantiske trafikinvesteringer, som den foregående cen­trum-­ven­stre-regering havde vedtaget. Par­tifarven kan dog spille en mindre rolle end det faktum, at landet aldrig tidligere har haft så mange ministre fra det fjord- og fjeldrige Vestnorge.