Ingen præmieændringer i sigte for Topdanmark-kunder

Selv om det forsikringstekniske går fremragende for Topdanmark, skal kunderne ikke vente præmiesænkninger, men heller ikke det modsatte.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Selv om det forsikringstekniske går fremragende for Topdanmark, skal kunderne ikke vente præmiesænkninger, men heller ikke det modsatte. Det siger koncernchef i forsikringskoncernen, Christian Sagild, til Ritzau Finans.

- Vi er, hvor vi skal være med præmierne, siger han og undertreger, at det er vigtigt at fastholde god lønsomhed som forsikringsselskab i tider med lave renter.

- I tider hvor renterne er lave og endda negative i den helt korte ende, kan vi ikke regne med positive afkast fra investeringerne, og derfor er det specielt vigtigt for os nu, siger han.

Topdanmarks forsikringstekniske resultat steg til 336 mio. kr. i andet kvartal i år fra 309 mio. kr. i samme periode året før. Investeringsafkastet var sølle 2 mio. kr. mod 20 mio. kr. i samme periode sidste år.