Ingen norsk bankkrise

Det norske kredittilsyn mener, at de norske banker er sunde, og alle vil vise overskud for 2008.

Det norske kredittilsyn mener ikke, at nogen norske banker vil kollapse på grund af den internationale bankkrise. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix
Ingen norske banker vil kollapse, som det er sket i andre lande.

Det norske kredittilsyn, som fører kontrol med bankerne, er helt rolig.

"Kredittilsynet har grund til at tro, at alle større norske banker vil vise overskud for 2008 som helhed. Fordi risikopræmierne og udlånsmargenerne er øget, forventer vi, at indtjeningen på lånevirksomheden i 2009 bliver rimeligt god, selv om der også kommer en god del tab," siger kredittilsynets direktør, Bjørn Skogstad Aamo, til avisen Dagens Næringsliv.

I onsdags fremlagde Norges største bank, DnB Nor, kvartalstal, som viste, at banken vil gå i plus trods et tab på op imod 2,5 milliarder norske kroner.

"Mit indtryk er, at aktiemarkedet, inklusiv Oslo Børs, til tider har været mere præget af det, der er sket internationalt, end det, som vil være realiterene i norsk økonomi. Norske banker, inklusiv DnB Nor, har størstedelen af sin rsiko knyttet til udviklingen i norsk økonomi," siger Bjørn Skogstad Aamo.