Ingen garanti mod nye IT-skandaler

Staten er træt af at poste penge i at rette op på IT-projekter, der er kørt af sporet. Nu strammes der op - selv om der ikke gives garanti for, at alt herefter lykkes.

Der skal styr på statens IT-projekter, så skandaleombruste projekter bliver fortid. Digitaliseringschef Lars Frelle-Petersen håber, at øget kontrol vil bidrage til flere succeser. Foto: Christian Als, Scanpix Fold sammen
Læs mere
Det er ikke med garanti slut med at høre om offentlige IT-projekter, der kører galt og stiller sig op i køen af problembørn. Men de penge, der i dag postes i at rette op på miseren, kan i stedet bruges på at sætte mere skub i antallet af selvbetjeningsmuligheder på nettet.

Det siger statens digitaliseringschef, Lars Frelle-Petersen, efter offentliggørelsen tirsdag af en ny plan, som skal stramme kontrollen af IT-projekter, som omkring 70 procent af de 4,5 milliarder kroner, som staten hvert år bruger på IT, går til.

Mere professionelle

»Regeringen har tiltrådt rapportens anbefalinger, som nu sættes i værk. Vi får flere IT-projekter fremover, derfor skal vi være dygtigere til at løse dem. Systematisk skal statens projektledere nu professionaliseres, og vi vil systematisk risikovurdere alle projekter, så vi er klar over, hvad vi sætter i værk, og så man kan tage højde for mulige problemer. Det er et paradigmeskift,« siger Lars Frelle-Petersen til Business.dk.

Han mener ikke, at der er så mange fælles træk mellem de nuværende problembørn.

»Problemerne er ikke ens fra projekt til projekt. Det, der er gået galt i tinglysningen, er ikke, hvad der er gået galt i de nationale skoletest. Selvfølgelig vil der stadig være problemer også fremover, men vi er nødt til at forny og digitalisere den offentlige sektor. Ellers går vi i stå. Men der er ingen simple svar eller løsninger,« siger digitaliseringschefen.

De nye stramninger vil så kunne gribe mange af disse ting, der er gået galt?

»Ja, vi vil få samlet op og lære mere systematisk af vore fejl. Det vil være med til at gøre, at myndighederne vil anstrenge sig yderligere.«

Man kunne måske også frygte, at den megen ekstra kontrol ville få nogen til slet ikke kaste ud i et IT-projekt?

»Den frygt er der måske allerede i dag, for det er snarere undtagelsen end regelen, når et IT-projekt går godt. På ledelsesniveau har man derfor mange steder været bekymret for sætte projekter i søen. Dette kan måske være med til at afklare situationen, ligesom man vil kunne konsultere et nyt projektråd bestående af seks-otte erfarne topchefer fra det offentlige og private.«

Ikke for at begrænse men for at være klogere


Så sker der måske det modsatte - at man skubber mere igennem?

»Opgaven er ikke at bureaukratisere yderligere men at få gennemført flere projekter. Borgerne forventer, at vi bliver digitaliseret og mere smarte, så efterspørgselen efter mere selvbetjening vil være enorm. Det handler ikke om, at vi ikke skal gøre det, men om at gøre det klogere. Vi forventer, at statens udgifter til IT vil stige i de kommende år. Forretningsudvikling og IT er blevet uadskillelige, som yin og yang.«

Men betyder det så flere penge til nye projekter, når pengene ikke skal fyldes i at rette op på fejl og mangler?

»Det påvirker massivt offentlige instanser, hvis man er bundet til et projekt, der går dårligt. De nye initiativer vil få en frigørende virkning, hvis vi kan blive bedre. Hvorvidt overskridelser så kan omsættes til penge til nye projekter, vil jeg nok tvivle på med den nuværende, økonomiske situation. Men budgetterne vil fortsat stige - men forhåbentlig til konstruktive projekter i stedet for at skulle lappe. Vi har massivt brug for gode historier, som ikke undergraver troværdigheden til den offentlige sektor,« siger Lars Frelle-Petersen.