Ingen flimmer på skærmen for Time Warner i første kvartal

Time Warner, der blandt andet ejer tv-kanalen CNN, slog i første kvartal af 2016 analytikernes forventninger, efter at højere tv-ratings medførte en stigning i reklameindtægterne.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: ADREES LATIF

Selskabets justerede resultat per aktie, EPS, landede på 1,49 dollar. Til sammenligning havde analytikerne ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg ventet et resultat per aktie på 1,30 dollar.

Det overraskende positive resultat kommer på baggrund af en omsætning på 7,31 mia. dollar, hvilket holdt nogenlunde trit med markedet forventninger.

Time Warner ejer også streamingtjenesten HBO, og alene fra den front lød den samlede omsætning i kvartalet på 1,51 mia. dollar. Her havde analytikerne ventet en omsætning på 1,47 mia. dollar.

Selskabet fastholder forventningerne til hele 2016.