Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Klik her. Du skal ændre dit samtykke til “tillad alle”.
Industrien Pension kan med regnskabet for 2017 glæde sig over flere medlemmer, større indbetalinger og et solidt investeringsafkast.
Pensionskassens medlemstal voksede i løbet af året med 4000 og nåede 406.514, og indbetalinger til pension lå sidste år på 9,2 mia. kr., hvilket var rekordhøjt og ca. 800 mio. kr. mere end året før.
Samtidig fik Industriens Pension et investeringsafkast på 12,2 mia. kr. svarende til et afkast på 8,2 procent. Samlet betød det, at pensionsselskabets investeringsaktiver voksede til 164 mia. kr. ved udgangen af 2017 fra 150 mia. kr. året før.
»Vi kan igen glæde os over et stærkt afkast i 2017, der var præget af rolige markedsforhold og en pæn global vækst.«
»Det vigtigste er dog de langsigtede afkast, hvor vi under meget forskellige markedsforhold har leveret særdeles solide resultater. Det er det, der for alvor betyder noget for medlemmernes pensionsformue,« siger administrerende direktør i Industriens Pension Laila Mortensen i forbindelse med regnskabet.
Pensionskassens gennemsnitlige afkast over de seneste 10 år har været 9,5 procent om året.
/ritzau/FINANS















