Industrien: Lønmodtagere har urealistiske forventninger

Fronterne var trukket skarpt op, da industriens forhandlere indledte overenskomstforhandlingerne for 240.000 industriarbejdere. Arbejdsgiverne kræver mere fleksibilietet, mens lønmodtagerne vil have lønstigninger og bedre forhold ved skifteholdsarbejde.

Metalformand Thorkild E. Jensen (tv.) og adm. direktør i Dansk Industri Hans Skov Christensen ses her på vej til pressemødet om overenskomstforhandlingerne i Industriens Hus. Foto: Jens Astrup Fold sammen
Læs mere
Efter et halvt år med stigende forventninger til forårets overenskomstslag kunne industriens topfolk endelig skyde forhandlingerne i gang fredag. Men selv om virksomhedernes ordrebøger er fyldt og arbejdsgiverne skriger efter arbejdskraft, så skal lønmodtagerne ikke regne med, at de kan få alle deres ønsker opfyldt.

Det var den kontante besked fra Dansk Industri (DI).

»Det er en kompliceret overenskomstfornyelse, vi tager hul på. Vi har i de seneste uger kunnet konstatere, at forventningerne er skruet voldsomt op. Hvis de var udtryk for resultatet, ville en forhandling slet ikke være mulig,« siger Hans Skov Christensen, administrerende direktør i DI.

Han var ikke sen til at minde lønmodtagerne om, at den internationale konkurrence bliver hårdere og hårdere i takt med, at det bliver muligt at gennemføre en stadig større del af produktionen i udlandet.

»Derfor skal vi nå et resultat, der styrker virksomhedernes konkurrenceevne og muligheder for fleksibilitet,« lyder det fra Hans Skov Christensen.

Fleksibilitet

Fra industriarbejdernes side mener man godt, at der er plads til bedre løn og arbejdsvilkår, uden at den danske konkurrenceevne sættes over styr.

»Fornyelsen af overenskomsten skal sikre, at vores medlemmer får del i den stærke økonomiske vækst, som danske virksomheder oplever i de her år. Senest har The Economist vurderet Danmark som et af de mest konkurrencedygtige lande i Europa. Det bør også komme vores medlemmer til gode,« siger Thorkild E. Jensen, formand for forhandlingsfællesskabet CO-industri og Dansk Metal.

Han er forberedt på, at industriarbejderne vil blive mødt med krav om mere fleksibilitet fra arbejdsgivernes side, men han understreger, at det allerede i dag er muligt at holde produk­tionen kørende i alle døgnets 24 timer.

»Vi har nogle af verdens mest fleksible overenskomster. Det kan debateres, om de overhovedet kan blive mere fleksible,« siger Thorkild E. Jensen.

Høje direktørlønninger

»Mere løn« er på forhånd udråbt til lønmodtagernes hovedkrav ved overenskomstforhandlingerne i 2007.

Men på industriens område er det kun satsen for mindsteløn, der fastsættes ved de centrale forhandlinger. Resten af lønstigningerne må tillidsmændene efterfølgende hive hjem ude på virksomhederne.

»Vi skal finde en balance i tingene. Jo mere af rammen vi disponerer over i vores forhandlinger, des mindre er der tilbage til lønudviklingen på de enkelte virksomheder,« siger Hans Skov Christensen.

Alligevel har industriens forhandlere en lang ønske­liste med til forhandlingsbordet. De vil blandt andet have højere pension, bedre forhold for skifteholdsarbejdere og øget fokus på efteruddannelse.

I andres sko

CO-industri mener, at top­direktørernes lukrative bonusordninger har været med til at piske lønmodtagernes forventninger i vejret forud for overenskomstforhandlingerne.

Men DI mener ikke, at det vil få indflydelse på det endelige overenskomstresultat.

»Jeg kan sagtens forstå, at reportager om enkeltpersoners løn kan give anledning til, at folk siger, at jeg ville gerne være i deres sko. Men det kommer ikke til at påvirke forhandlingerne,« siger Hans Skov Christensen.

Han understreger, at der ikke har været den store forskel på lønudviklingen for almindelige ledere og lønmodtagere.

Industriens forhandlinger omfatter 240.000 ansatte og 6.100 industrivirksomheder rundt om i landet.