Industri med fynsk vokseværk

Det er stadig muligt at drive industri i Danmark, hvis man forstår at se mulighederne, siger 82-årige fabrikant Ib Andresen. Nye måder at bygge vindmølletårne på har skabt 140 industri-arbejdspladser på Fyn.

Ib Andresens virksomheder optræder altid som under­leverandører. Selv om man udvikler for kunden, er det færdige produkt kundens. Foto: Johnny Wichmann Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mange tror, at det er forbi med industri i Danmark. Omkostningerne er blevet for høje, den kvalificerede arbejdskraft mangler, og den industrielle tradition og tilgang til arbejdet er ved at forsvinde.

Men Ib Andresen, 82 år, adm. direktør og sammen med sønnerne Tom og Erik ejer af den industrivirksomhed på Fyn, der bærer hans navn, er et levende bevis på det modsatte.

Inden for de seneste 18 måneder har Ib Andresen Industri A/S og det nye selskab Andresen Towers A/S investeret 150 mio. kr. i nye fabriksanlæg i Langeskov og på Nyborg Havn til fremstilling af vindmølletårne i segmenter.

Stålpladerne produceres i en fabrikshal hos Ib Andresen Industri i Lange­skov, og segmenterne males og monteres herefter i Andresen Towers’ faciliteter på Nyborg Havn. Herfra kan de afsendes med skib eller på almindelig lastbil uden ledsagevogn. Systemet med stålmoduler, der boltes sammen på opstillingsstedet, gør det muligt at bygge vindmølletårne, som er op til 150 meter høje. Du kan se møllerne på land i svenske, tyske og finske skove, hvor de rager op over trætoppene. Højden gør en kæmpeforskel, for jo højere vingerne sidder på møllen, desto mere blæser det, og dermed øges møllernes strømproduktion.

Andresen Towers har inden for det seneste år skabt 140 nye industriarbejdspladser på Fyn.

De nye vindmølletårne, som har indbragt Ib Andresen både eksportpriser og produktpriser, er færdigudviklet i samarbejde med Siemens Windpower, der er den eneste aftager.

Kun underleverandør

Når der kun er én aftager af tårnene fra Nyborg, er forklaringen dybest set, at Ib Andresen Industri altid optræder som under­leverandør. Selv om man udvikler for kunden, er det færdige produkt eller delprodukt altid kundens.

»Vi går aldrig ind i produktion af helt færdige produkter,« siger adm. direktør Ib Andresen, hvis to sønner er engageret i virksomheden. Den ene, Tom Andresen. er direktør for Andresen Towers og har tidligere været leder af Andresen stålservicecenter i Ungarn. Den anden, Erik Andresen, sidder i selskabets bestyrelse.

Ib Andresen Industri omsatte i 2012 for 817 mio. kr. med et overskud før skat på 33 mio. kr. Der er godt 470 ansatte i virksomheden.

IAI Holding A/S, der udover at være moderselskab for Ib Andresen Industri og Andresen Towers også er moderselskab for koncernens udenlandske selskaber, omsatte i 2012 for 1.085 mio. kr. med et resultat på minus to mio. kr. og en medarbejderstab på ca. 800. Resultatet i moderselskabet skal ses på baggrund af de store investeringer, som er gjort i de senere år, og som kræver betydelige afskrivninger.

Fleksibilitet er afgørende

Foruden vindmølletårnene fremstiller den fynske koncern stålprofiler på ordre og klipper stålplader fra stålservicecentre i Langeskov, i Vejle og i Györ i Ungarn.

»Forleden fik vi en forespørgsel: Kunne vi på seks dage plus en weekend producere og levere 450 tons specialprofiler til opsætning af solcelleanlæg? Vi klarede det, fordi vi er fleksible, arbejder i treholdsskift, har de nødvendige maskiner, ved hvordan vi skal håndtere opgaven, har gode relationer til andre specialister og sidst, men ikke mindst, viljen til at arbejde tæt sammen med kunden,« forklarer Ib Andresen.

Den fleksibilitet, som Ib Andresen lever af, har sågar givet sig udslag i, at virksomheden eksporterer profilvalsede stålprofiler til Polen, hvor meget industri ellers er flyttet til i de senere år.

»Vores lønandel er på disse produktioner omkring 20 pct. Sammen med fleksibiliteten gør det, at vi er konkurrencedygtige på langt de fleste opgaver,« forklarer Ib Andresen.

Udflytningen af industri fra Danmark har betydet, at Ib Andresen har omstillet sig og er blevet en eksportvirksomhed. 55 pct. af virksomhedens produktion går til udenlandske aftagere.

Hos Ib Andresen har man mange af de bukkemaskiner, kantpressere og laser­skærere, som du også finder hos mindre metalvirksomheder. Men hvor den mindre virksomhed kun bruger redskaberne en gang om ugen, bruges de konstant hos Ib Andresen, der desuden råder over en lang række store maskiner og bearbejdnings­centre. Ordrehorisonten kan ofte være på kun en uge, men ikke desto mindre går der meget store volumener gennem virksom­heden.

Til gengæld mærker man også med det samme, hvis konjunkturerne vender. F.eks. var oktober kvartal dårligt for industrien med ordretørke til følge på dele af Ib Andresens produktion. Nu går det igen bedre. I de situationer gælder det om at have opgaver liggende, som man kan producere over en lidt længere periode

Se mulighederne

For Ib Andresen handler det at være underleverandør om hele tiden at kunne se muligheder. Et eksempel er den produktion af opskåret stål, som leveres fra Ib Andresens servicecentre. Ideen til centrene opstod, da en maskinleverandør for år tilbage kom forbi og fortalte, at han ville forsøge at sælge et opskæringsanlæg til køleskabsfabrikkerne, der så selv kunne klippe stål. Ingen af fabrikkerne var dog store nok til at få økonomi i investeringen. Herefter købte Ib Andresen et anlæg og kunne nu pludselig levere til alle køleskabsproducenterne og de mange andre pladeforbrugende virksomheder i Danmark.

Tilsvarende fik Ib Andresen i begyndelsen af 80erne en forespørgsel fra en stålgrossist om at levere 12 meter lange stål­forstærknings­profiler til Farøbroerne mellem Sjælland og Falster. Ingen kunne dengang levere, men Ib Andresen fik bygget en 12 meter lang bukkemaskine hos Cincinnati Inc. i USA, hvor han arbejdede som ung ingeniør, inden han drog tilbage til Danmark og etablerede sin virksomhed.

»Den maskine, jeg fik lavet til Farø­broerne, har vi stadig. Siden har vi brugt den til produktion af vindmølletårne og andre lange profiler. Det handler om at se mulighederne.«