Industri kan også være en dansk succeshistorie

Selv om megen produktion er flyttet ud af Danmark, er der en lang række højt specialiserede små industrivirksomheder, som øger produktionen herhjemme.

Tæt udviklingssamarbejde med de store bilfabrikker har skabt fremgang for Mountain Top. Marie Louise Bjerg – adm. direktør og ejerleder – regner med at fordoble virksomhedens omsætning på tre år. Foto: Erik Refner Fold sammen
Læs mere

Vi hører tit, at det ikke kan betale sig at producere i Danmark. Derfor kommer det nok som en overraskelse for de fleste, at noget så simpelt som tagbøjler til pickuptrucks fremstilles i Frederikssund.

Det samme gør aluminiumslåg, ladindsatser og rullelåg. De kommer fra virksomheden Mountain Top, som har specialiseret sig i leverancer af tilbehør til pickuptrucks i tæt samarbejde med bilproducenter som Toyota, Nissan, Ford og VW.

Hele produktionen går til eksport. Den danske nichevirksomhed sidder på ti procent af verdensmarkedet.

Bøjlerne og lågene produceres endda med et pænt overskud og en voksende arbejdsstyrke, som i dag andrager 60 medarbejdere heraf 45 i produktionen. Bruttoavancen nåede i 2013 op på 34 mio. kr. – omsætningen oplyses ikke, men overskuddet før skat androg 16 mio. kr.

Ambitionen er ifølge adm. direktør og ejerleder Marie Louise Bjerg at fordoble omsætningen inden for de næste tre år. At direktøren i virksomheden i øvrigt er en kvinde vil sikkert også overraske nogle.

Mountain Top er én blandt en lang række mindre danske industrivirksomheder, der inden for de seneste fem år har skabt vækst i beskæftigelsen på over ti pct. i en sektor, hvor vi ellers har mistet op mod 100.000 industriarbejdspladser under krisen.

Forklaringen er naturligvis, at tagbøjler og rullelåg ikke bare er tagbøjler og rullelåg. Når de laves hos Mountain Top, er der tale om avancerede produkter, som truckejerne gerne vil betale mange penge for. Fordi de tilfører bilen værdi med et flot design, kan en masse og er lette at bruge.

Fælles træk i den mindre industri

Succesfulde industrivirksmheder som Moutain Top er identificeret af Reg Lab, en tænketank for regional erhvervs- og innovationsfremme, der har udarbejdet en række grundige analyser af industriudviklingen i Danmark.

De seneste undersøgelser viser, at de industrielle succesvirksomheder i den mindre danske industri har en række fællestræk på tværs af brancher:

1. Holistiske forretningskoncepter.

Virksomhederne satser på sammenhængende koncepter, der omfatter produkter, services, rådgivning, kundespecifikke funktionaliteter og integration af f.eks. klima- og miljøkrav i produktudviklingen. Virksomhederne bevæger sig op i værdikæden.

2. Kundeudviklende relationer.

Virksomhederne har udviklet sig fra en passiv, kundetilpassende rolle til en kundeudviklende rolle. I mange virksomheder er det strategiske fokus at være med som partner, allerede når nøglekunders egen innovationsproces starter.

3. Specialisering.

En naturlig følge af de nye forretningskoncepter er specialisering og nichefokus. Grundlæggende satser vækstvirksomhederne kun på områder, hvor de kan være blandt de bedste i verden.

4. Stærk udviklingsorganisation.

Mange mindre industrivirksomheder har etableret egne udviklingsafdelinger med ingeniører, designere og konstruktører. Og de har formået at skabe et tæt samspil mellem udvikling, produktion og salg, hvilket er afgørende for at bringe nye løsninger hurtigt på markedet.

5. Trimmet produktion.

For at være konkurrencedygtig i de produktionsgennemførende led har de fleste virksomheder været igennem større effektiviseringsprocesser med ny teknologi og omfattende leanprojekter. Desuden uddelegeres et stort ansvar til produktionsmedarbejderne.

Hos Mountain Top kan man se de holistiske forretningskoncepter i ladløsninger, der integreres med kundernes øvrige tilbehør til biler, som f.eks. ladindsatser. Kundeudviklende relationer er skabt til Toyota, VW, Nissan og Ford, som man produktudvikler sammen med. Ford er Mountain Top desuden lagerhotel for.

Det begyndte som håndværk

Specialiseringen er tydelig hos Mountain Top, der er blandt verdens førende tilbehørsleverandører til pickuptrucks.

Udviklingsorganisationen hos Mountain Top består af egne ingeniører og designere, som arbejder tæt sammen med kundernes udviklere og medarbejderne i produktionen.

Den trimmede produktion hos Mountain er bl.a. et resultat af store investeringer i maskiner og materiel og i medarbejdere, der arbejder på tværs af faggrænser og selv tager ansvaret for produktionsprocesser.

Mountain Top har sin oprindelse i en håndværksvirksomhed, som producerede skibsvinduer i glas og aluminium. I 80erne fik virksomheden en forespørgsel fra Nissan om at producere hardtoppe til pickuptrucks, samtidig blev skibsdelen solgt fra. I 1995 blev Mountain Top overtaget af ingeniør Lars Bjerg. Marie Louise Bjerg, der også er ingeniør, kom til i 2004. Mountain Top er altså det, man i gamle dage ville kalde en »mum and pop shop«, der har udviklet sig dramatisk. Bl.a. i kraft af ejerparrets åbenlyse kompetencer.

Kvalificeret arbejdskraft

Chefkonsulent Kresten Olsen fra Reg. Lab peger på, at eksemplet fra Mountain Top og andre viser, at det rent faktisk godt kan lade sig gøre at øge industriproduktionen i Danmark, hvis man investerer på de fem områder, som Reg Lab har identificeret i sin rapport og har en dygtig ledelse.

Nok klager virksomheden over høje danske omkostninger og bureaukrati, men de ser samtidig fordele ved at producere i Danmark – bl.a. i form af arbejdskraftens uddannelse og evne til at agere selvstændigt og arbejde på tværs af faggrænser.

Deres største problem er ikke de danske omkostninger, men manglen på kvalificeret arbejdskraft – dvs. ingeniører og faglærte.

Det gode spørgsmål er, hvordan de politiske rammevilkår og erhvervspolitikken kan udvikles, så den understøtter virksomheder som Mountain Top

Mountain Top forsøger at gøre sig interessant blandt ingeniørstuderende ved at udbyde udviklingsopgaver, som de kan deltage i.

Men skal Frederikssund-virksomheden vedblivende klare sig, må samfundet producere flere ingeniører og faglærte og stimulere samspillet mellem universiteter og højere læreanstalter og de små virksomheder, så de bedste medarbejdere søger derhen, mener Kresten Olsen.

Moutain Top har løbende også en række tekniske problemstilliner, som skal håndteres. Bl.a. om brug af nye materialeteknologier. Her kunne de rette samarbejdspartnere på universiteterne være til nytte. Men Mountain Top har svært ved at finde dem, der har den fornødne specialviden. Det bør virksomheden have hjælp til i erhvervsfremmesystemet.