Indlån brænder i lommen på bankerne

Virksomheder på jagt efter finansiering kan ved hjælp af enkelte nøgletal finde frem til de banker, der umiddelbart har pengene liggende mest løst i lommen.

Arbejdernes Landsbank har 12 milliarder kroner i indlånsoverskud, der er parate til at blive lånt ud, hvis efterspørgslen melder sig. Arkivfoto: Brian Bergmann
Læs mere
Fold sammen

Ved at kigge på få nøgletal kan virksomheder på jagt efter bankfinansiering øge deres chancer for at få et lån. Mange virksomheder har prøvet at blive afvist i banken, og selv om en låneoptagelse altid beror på en individuel vurdering i det enkelte pengeinstitut, kan man alligevel ved hjælp af enkelte nøgletal få et billede af, hvilke pengeinstitutter der umiddelbart er mest sultne efter at låne penge ud.

»Hvis bankerne har et stort indlånsoverskud, må man gå ud fra, at pengene brænder lidt i lommen på dem. Der er nemlig ikke rigtig nogen penge at tjene på indlån i øjeblikket, fordi rentemarginalen er så lille,« siger Steffen Torvits, redaktør for fagbladet Bankinfo, der har udarbejdet en oversigt over de danske bankers indlånsoverskud ved halvåret.

Sammenholdt med bankernes økonomiske styrke, solvensoverdækningen og nedskrivningsprocenten, der i et vist omfang viser bankernes historiske risikovillighed, får man et billede af, hvilke banker der bør have penge brændende i lommen, og hvilke der formentlig holder ekstra meget fast i pengene.

Blandt de sultne banker, der har masser af indlånskroner klar til at låne ud, er Vestfyns Bank.

»Der er kommet et betydeligt indlånsoverskud, fordi folk generelt sparer op, så opsparingskvoten i Danmark er meget høj i disse år forståeligt nok belært af krisen. Det giver en ændret struktur i pengeinstitutternes balance, og det er det, der afspejles nu. Vi tror og håber på, at danskerne begynder at forbruge lidt mere, end de gør p.t., og at vi dermed kan låne nogle penge ud,« siger Arne Jakobsen, direktør i Vestfyns Bank.

Også Lån & Spar Bank har et stort indlånsoverskud, men her viser den lave nedskrivningsprocent på 0,4 pct. også, at banken er forsigtig med sine udlån. Også selv om det er svært for banken at forrente de mange indlånskroner på anden vis.

»Vi har altid haft stort indlånsoverskud, og der har været perioder, hvor vi har tjent godt på det, og så er der perioder, hvor vi ikke tjener så meget på det, og vi er inde i sidstnævnte periode nu. Men dét, der er vigtigt for os, er, at vi har en solid og god bankforretning, hvor vi også har en likviditetsbuffer,« siger John Christiansen, adm. direktør i Lån & Spar Bank.

I gruppen af såkaldte snusfornuftige banker i Bankinfos analyse finder man landets fem største banker, der alle opererer med indlånsunderskud. Det betyder dog ikke, at de ikke er klar til at låne penge ud, da de også har finansieret sig i udlandet og derfor har indlånskroner at låne ud.

»De vil pokkers gerne lave meget mere forretning, men de kaster sig ikke bare ud i det. De har altså nogle præmisser, og det skal være grundigt gennemarbejdet, før de kaster sig ud i det. Det er også derfor, at de er snusfornuftige og har lave nedskrivningsprocenter,« siger Steffen Torvits.

Seneste eksempel er Jyske Banks direktør, Anders Dam, der for nylig i Business proklamerede, at han inden længe er klar med banklån, der prismæssigt kan konkurrere med F1-lånet. Dette nye lån er hovedsageligt finansieret med indlånskroner.

Ifølge bankekspert og seniorrådgiver ved Aalborg Universitet Lars Krull, der selv udarbejder bankanalyser, viser denne analyse, at der er masser af penge i bankerne at komme efter for de lånelystne virksomheder.

»Konklusionen er, at det danske marked er præget af de snusfornuftige, for det er dér, bankbalancen er, og det er dér kapaciteten er. Dem, der her kaldes de snusfornuftige, er dem, der har udlånskapaciteten, og de har også solvensen til det, og det er langt størstedelen af dansk bankbalance,« siger Lars Krull og understreger samtidig, at der ingen kreditklemme er i Danmark.

»Jeg er en af dem, der bliver lidt sur, når folk siger, at der er kreditklemme. For jeg ser ikke nogen kreditklemme nogen steder. Problemet er, at mange af dem, der siger, at der er en kreditklemme, forventer samme målepunkter fra dem, der skal give kredit, som i årene op til krisen. Og det har de fornuftigt nok ikke. Kreditklemmen for mig er kun en ægte kreditklemme, hvis der er nogen, der siger: Vi vil ikke låne ud, og vi har ikke noget at låne ud. Så er der en ægte kreditklemme. Men det er slet ikke situationen,« siger Lars Krull.

Den sidste gruppe i analysen kaldet øvrige banker indeholder også banker, der gerne vil låne penge ud. Men de fleste af dem har også visse barrierer for at være alt for løse i kreditgivningen.

Til den gruppe hører blandt andre Østjydsk Bank og Vestjysk Bank, der begge har spinkle solvensoverdækninger og høje nedskrivningsprocenter.

»Det er simpelthen barrierer for, at du kan låne mange penge ud. De kan godt have et stort indlånsoverskud, men de kan ikke bruge det til så meget, fordi de ikke har styr på den anden del af forretningen. Begynder de at låne mere ud, ryger solvensoverdækningen endnu længere ned, og hvis de har en stor nedskrivningsprocent, burde de være rædselsslagne for at låne mere ud,« siger Steffen Torvits.