Indisk BlackBerry-forbud kan også ramme Skype

Ip-teleselskaber som sender trafikken over krypterede netværk er under pres.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Indien, Saudi-Arabien og flere andre lande har lagt pres på BlackBerry-firmaet Research in Motion (RiM) for at få adgang til at lytte med i den krypterede teletrafik. BlackBerry opbygger en krypteret forbindelse mellem den lokale enhed og en server i Canada eller USA, og det betyder at de lokale myndigheder i f.eks. Indien ikke har mulighed for at aflytte kommunikationen.

Læs også: Indien truer med at lukke for Blackberry

RiM har nu fået 60 dage i Indien til at finde en løsning, som giver myndighederne adgang til den krypterede trafik. Firmaet er allerede nået til enighed med myndighederne i Saudi-Arabien.

Men problemet rammer ikke kun BlackBerry. De indiske myndigheder antyder overfor BBC at ”ethvert firma med et telenetværk skal være tilgængeligt.”

Det indiske indenrigsministerium antyder, at man vil forlange at Google, Skype og alle andre som tilbyder ip-telefoni til brugere i Indien skal give myndighederne adgang til datastrømmen.

Se web-tv: BlackBerry taber troværdighed

I takt med, at en stadig større del af den globale kommunikation kører over ip-netværk, bliver det hele tiden sværere for myndighederne at lytte med. Google har netop tilføjet telefoni til sin Gmail-tjeneste, og her bliver opkaldet også krypteret og ført udenom de lokale teleselskaber.

En anden udfordring for myndighederne er de såkaldte virtuelle private netværk (VPN'er), hvor hele kommunikationen også bliver krypteret. Det er typisk virksomheder, som lader deres fjerne medarbejdere bygge en sikker ”tunnel” gennem nettet med et VPN. Men denne form for kommunikation kan altså heller ikke aflyttes.

Læs også: Blackberry og Saudi Arabien er blevet enige

”Skype har et lignende problem som BlackBerry. Det er en lukket protokol og ingen ved, hvad der ligger under køleren,” siger Gartner-analytiker Carsten Casper til BBC.

En Google-talsmand fortæller at man endnu ikke har fået en henvendelse fra de indiske myndigheder om at give adgang til sin ip-teletrafik. Men et muligt indisk BlackBerry-forbud kan også ramme Google, Skype og andre lignende tjenester, og det kan få andre lande til at følge trop.