IMF ser sprækker i Nordens solide banksystem

Selv om de nordiske banker er velpolstrede og nyder godt af robuste institutioner og sunde makroøkonomiske forhold, findes der en række svage punkter i de nordiske landes banksystem.

Danske og nordiske banker er udsatte, hvis boligmarkedet og finansmarkederne strammer til på samme tid, advarer IMF. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kasper Palsnov
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sådan lyder konklusionen af IMFs årlige gennemgang af Danmark, Norge, Sverige og Finland.

Den Internationale Valutafond mener nemlig, at den nordiske models styrker og svagheder er blevet tydelige under krisen. Mens solide institutioner og fornuftige makroøkonomiske forhold har medvirket til at gøre regionen til en sikker havn for investorerne, har udviklingen af et stort integreret banksystem gjort de nordiske lande sårbare.

»De fire lande deler et sæt af stærke økonomiske og politiske institutioner med vægt på uddannelse, lighed, høj beskæftigelse, lav statsgæld og et innovativt og kompetitivt forretningsmiljø - »den nordiske model«,« skriver IMF anerkendende i rapporten, men løfter samtidig pegefingeren.

Dykker man ned under kapitalkravene er der nemlig tydelige revner i det nordiske banksystem, mener IMF, selv om det nordiske banksystem på overfladen ser robust ud, og IMF skriver, at de nordiske banker er velpolstrede målt på internationale standarder.

IMF ser en risiko i kombinationen af en række store og sammenkoblede banker med en høj grad af regional koncentration. Fonden har især kigget på Danske Bank, Nordea, Handelsbanken, SEB Enskilda, DNB og Swedbank.

»Det nordiske banksystem er meget integreret og stort i forhold til regionens størrelse, koncentreret og meget afhængigt af detailfinansiering,« lyder konklusionen fra IMF, der kalder cocktailen for ukomfortabel og mener, at en stramning på de markeder, hvor bankerne henter deres finansiering, ville ramme bankerne hårdt.

Fonden ser især en systemisk risiko, hvis problemer på både de nordiske boligmarkeder og de internationale kreditmarkeder falder sammen.

»De systemiske risici er stadig høje. Boliglånenes størrelse og struktur er stadigvæk en årsag til bekymring for boligejerne, og det kan få konsekvenser for bankernes balancer, hvis problemer på boligmarkedet falder sammen med problemer på de internationale fundingmarkeder,« skriver IMF.

IMFs ledelse mener, at de nordiske lande bør iværksætte en række tiltag for at gardere sig. IMF anbefaler stærke statslige buffere til at dække for eventuelle tab, en begrænsning i adgangen til afdragsfrie lån og en afskaffelse af muligheden for at trække renter på eksempelvis boliglån fra i skat.

Derudover mener fonden, at de nordiske lande ville have gavn af en højere grad af regionalt samarbejde og fælles procedurer for afvikling af nødstedte banker.