Imageannoncer vinder over jobmarkedet

Avisernes sektioner med jobannoncer bliver tyndere og tyndere. I stedet kommer der flere imageannoncer, og mediebureauerne anbefaler virksomhederne at brande sig.

Søndag efter søndag har de store jobsektioner fra landets største dagblade fyldt godt op i postkassen og hos landets kiosker. Men langsomt er sidetallet blevet mindre og mindre. Ikke fordi der ikke er ledige job, men snarere fordi antallet af potentielle ansøgere er forsvindende lille på grund af den lave ledighed.

Derfor er incitamentet til at annoncere efter arbejdskraft blevet mindre. Men det er stadig nødvendigt for virksomhederne at positionere sig for at kunne tiltrække attraktiv arbejdskraft.

»Kvaliteten i den arbejdskraft, som virksomhederne ønsker at tiltrække, kræver, at virksomhederne er klare i spyttet og fortæller, hvad de vil, hvad de kan tilbyde, og hvad medarbejderne kan forvente af virksomheden. Derfor oplever vi flere og flere firmaer, der ønsker at gøre brug af imageannoncering,« siger Henrik Abramham, direktør i mediebureauet Carat.

Hos mediebureauet OMD mærker direktør Thomas Bertelsen også den stigende efterspørgsel på imagekampagner.

»Image er det næste, virksomhederne begynder at satse på. Virksomhederne er nødt til at gøre sig attraktive over for nye medarbejdere, og her er imageannoncering det næste skridt,« vurderer Thomas Bertelsen og nævner Novo Nordisk som et godt eksempel på en virksomhed, der er lykkedes med at markedsføre sig positivt over for potentielle jobansøgere.

»Stort set alle er af den opfattelse, at Novo er en god virksomhed at være medarbejder i. Det har været livsnødvendigt for dem at brande sig og gøre sig attraktiv, hvis de har villet have dygtige medarbejdere,« fortæller Thomas Bertelsen.

Et af virksomhedernes problemer kan dog blive at få flyttet annoncebudgettet fra jobannoncer, som ofte holder til i personalafdelingerne, til budgettet for imageannoncer, som ofte er i kommunikationsafdelingen.

»Man kunne sagtens forestille sig, at det kunne give anledning til nogle interne diskussioner, men det er bydende nødvendigt. Det er jo en helt anden form for annoncering,« siger Thomas Bertelsen.

Nyt platform til job
Henrik Abramham fra Carat vil dog ikke være med til at sende jobannoncerne i graven.

»Vi ser faktisk flere og flere firmaer, der vælger at betale det ekstra, og så får placeret deres jobannonce på side tre, fem eller syv i avisernes førstesektion. Det viser også overskud og engagement,« mener Henrik Abraham.

»Og hvis virksomheden ikke har kvalificeret arbejdskraft nok, stopper det væksten. Det har ingen forretninger råd til,« uddyber Henrik Abraham.

Direktør hos Mediacom, Ulrik Thagesen, mener dog, at dagbladene stadig har mulighed for at holde fast i det lukrative jobmarked. Det kræver bare en anden platform.

»Dagbladene har traditionelt haft mange jobannoncer, når der var mangel på arbejdskraft, men nu er de nødt til at indse, at jobsøgning kommer til at foregå på nettet, og så må aviserne rykke derover,« siger Ulrik Thagesen. En beslutning, som eksempelvisvis Det Berlingske Officin, JP/Politikens Hus og TV 2 allerede har truffet med www.jobzonen.dk.

I første kvartal af 2007 nåede jobannonceomsætningen på internettet en ny rekord med en omsætning på over 100 millioner kroner. Og alle mediebureaudirektørerne er overbeviste om, at den udvikling fortsætter.

»Yngre mennesker bruger kun nettet til at søge efter job. Mens det er vores indtryk, at avisernes jobsektioner oftest blot bliver brugt af dem, der gerne vil holde sig ajour med jobmarkedet,« lyder vurderingen af Henrik Abraham.