Ikke en konflikt. Ikke en kurre på tråden. Men en handelskrig i fuldt flor

Erhvervsredaktør Peter Suppli Benson. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Lad os kalde tingene ved deres rette navn.

For selv om mange i snart mange måneder har forsøgt at nedtone dét, som forgår mellem USA og Kina som en konflikt, en uoverensstemmelse, og hvad de ellers har kunnet finde på, har vi nu at gøre med en handelskrig i fuldt flor.

For en krig er det, når USA den ene måned skruer op for toldsatserne rettet mod Kina, hvorpå Kina nu har svaret igen, hvorpå Trump og USA så skruer toldsatserne et ekstra nyk op.

Og det er krig, når præsident Trump forleden hæftede betegnelsen »enemy« (fjende) på Kinas præsident Xi. Og det er krig, når effekterne af handelskrigen måske nok rammer hårdest hjemme hos de to kombattanter, men nu også er afgørende faktorer i en verdensøkonomi, som efter alt at dømme er i fuld gang med at bremse hårdt op.

Hvis man troede, at konflikten ville blive håndteret – og måske endda udskudt til på den anden side af næste års præsidentvalgkamp – er man blevet skuffet i løbet af de seneste dage, hvor både Kina og USA har vist sig mere end villige til at skrue op i kampen mod hinanden, og hvor ordvalgene fra begge parter afspejler, at man nok smiler med munden, men smilet når ikke øjnene.

På flere måder forstår jeg godt, at præsident Trump reagerer, som han gør. Det er til at forstå, at han har set sig ikke bare vred, men rasende på et amerikansk handelsbalanceunderskud over for Kina, som i 2018 udgjorde 621 mia. dollar eller omkring 4.000 mia. kroner.

Uanset hvordan økonomer har forsøgt at forklare, hvorfor underskud ikke nødvendigvis er noget dårligt, er det med til at udsulte et lands økonomi. Og Trump mener han, at USA betaler for Kinas bestræbelser på at blive verdens førende nation – økonomisk, teknologisk og militært.

Bagved kampen gemmer sig kampen om fremtidens plads i verdensøkonomien. Trump har gjort det klart, at han ikke vil rulle om på ryggen og lade Kina overtage USAs dominerende position. Derfor er den kamp, der nu foregår et slags skalkeskjul for kampen om fremtidens teknologier og rettighederne til at udnytte dem kommercielt. At det også er dér, at kampen står, gjorde Trump blandt andet klart i et tweet, hvor han udskammede Kina for at »stjæle« amerikanske virksomheders design, produkter og teknologier, de såkaldte intellektuelle rettigheder.

USA har fat i noget helt centralt på det punkt. For kravene til udenlandske virksomheder, som vil ind i Kina, er nærmest uhyrlige, når det gælder fælles ejerskaber med kinesiske partnere, ejerskab til teknologien og udveksling af knowhow.

Hidtil har kineserne kunnet slippe afsted med kravene, fordi enhver virksomhed med respekt for sig selv gerne vil have adgang til både billig arbejdskraft og et potentielt enormt marked. Men for præsident Trump er det nu så slemt, at han direkte »beordrer« amerikanske virksomheder til at finde andre steder at producere deres varer og til at finde andre markeder end det kinesiske.

Uanset standpunkt er det en krig, som kommer på et giftigt tidspunkt for verdensøkonomien – og den lille bid, som har et dannebrog hæftet på.

Effekten kan ses i USA, hvis økonomi er ved at bremse op. Selv om præsidenten ikke vil anerkende, at der er en sammenhæng mellem handelskrigen og opbremsningen, er det med sikkerhed en faktor. Det er det også i Kina, hvor regimet har måttet styre valutaens værdi ned for at holde eksporten oppe. Og i Tyskland, Danmarks vigtigste handelspartner, er væksten væk og måske på vej over i en recession.

Læg dertil et forestående Brexit, og man har ingredienserne til en grim storm – også for Danmark.

Peter Suppli Benson er erhvervsredaktør på Berlingske