Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Ikeas investeringsselskab Alipes har flere kvaler end håbet med at sælge den nordiske optikerkæde Synsam videre. Prisen er for hamper for de potentielle købere.
Det skriver Dagens Industri. Ifølge avisen forlanger Ikea-investeringsselskabet fire milliarder svenske kroner for Synsam, der herhjemme dækker over de 140 butikker i Profil Optik-kæden. De potentielle købere ønsker ikke at betale mere end 3,5 milliarder svenske kroner for brillekæden, som i hele Norden har godt 400 butikker.
"Prisen er ganske enkelt for høj, og der er usikkerhed om, hvordan den svenske forretning skal udvikles," siger en unavngiven kilde tæt på forløbet ifølge Dagens Industri.
Blandt de interesserede købere har været kapitalfondene Nordic Capital, EQT og Ratos, som dog sprang fra tidligt i salgsforløbet. Indtil for nylig skulle den franske kapitalfond PAI og den amerikanske præsidentkandidat Mitt Romneys tidligere investeringsselskab Bain Capital desuden have været interesserede i Synsam.
"Det kan stadig lykkes at sælge, men så skal Alipes ned i pris," siger en anden anonym kilde til Dagens Industri.
Investeringsselskabet Alipes startede i 2007 med penge fra Ikea-selskaberne Inter Ikea og Ikano. Alipes har formået at udvikle Synsam, der sidste år havde en omsætning på 2,3 milliarder svenske kroner og et driftsresultat før skat på 480 millioner svenske kroner.
Ikeas selskaber har penge i en lang række unoterede svenske virksomheder. Blandt andet butikskæden Barnens Hus, Inter Life Sciences, som udvikler lægemidler, og firmaet Twentyfourseven, der står for udlejning af udstyr til TV-produktion. Desuden har Inter Ikea også boligprojekter og har investeret i udviklingen af de såkaldte "Ikea-hoteller" og kollegieboliger i England. Inter Ikea har 160 milliarder svenske kroner i kassen.