Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Kamprad storsatser i Malmø og København. Det startede med opførslen af møbelvarehuset i Svågerstorp, som blev indviet i efteråret 2009. Allerede der havde Ikea lavet en forhåndsaftale om at købe grunden ved siden af varehuet og i efteråret 2015 kunne Ikea flytte ind i sit nye globale mødescenter, Hubhult, med mere end tusinde arbejdspladser.
D. 30. juni i år fortsatte satsningen i Malmø, da familien Kamprads virksomhed Ikano overtog ejerskabet af kontorbygningen Klipporna i Hyllie fra Skanska. Prisen for den 19.000 kvadratmeter store bygning havnede på 1 milliard svenske kroner. I Klipporna har Ikano Bank og Ikano Fastigheter allerede til huse. Andre lejere er Ikea, Skanska, Siemens og den dansk-svenske fødevarevirksomhed AAK.
»Ikano har været lejere i Klipporna i et år. Ejendommens gode beliggenhed tæt på transport og andre serviceydelser, og dens bæredygtige profil, gør Klipporna til et godt udgangspunkt for vores virksomhed,« siger Daniel Skoghäll, direktør hos Ikano Fastigheter.
Klippornas hovedindgang er placeret lige ved siden af Hyllie Station, som med Øresundstågene giver en let adgang til Københavns Lufthavn. Fortsætter man videre ind mod Københavns Hovedbanegård, ses en tom grund ved Fisketorvet og Tivoli Hotel. Her planlægger Ikea at fortsætte sin satsning omkring Øresund, ved at opføre et nyt cityvarehus med tagterrasse.
Der findes to fællesnævnere for Ikea og Ikanos satsninger i Malmø og København - bæredygtige bygninger og danske arkitekter. Dorte Mandrup Arkitekter har tegnet Ikeas Hubhult mødescenter og det nye cityvarehus i København, mens Henning Larsen Architechtus? signatur findes på tegningerne til Klipporna.