Igen gang i spritsalget

Især de mere eksklusive slags spiritus er populære, mens der stadig er fuld fart i salget af både øl og vin.

Der er gang i salget - som her i Systembolagets forretning i Stockholm. Foto: Jan Forsman Fold sammen
Læs mere
Proppen er gået af spritsalget, og navnlig de mere udsøgte varer sælger.

Det svenske alkoholmonopol, Systembolaget, kan for første gang i mange år melde om et større salg af spiritus. Fra januar til oktober i år blev der solgt næsten tre procent mere spiritus end sidste år, og det tegner til at blive den største stigning målt i både procent og liter siden 1986.

Sidste år solgte Systembolaget næsten 19 millioner liter brændevin, whiskey og anden, stærk spiritus.

Nu falder salget af brændevin, mens de mere udsøgte spiritusser sælger bedre. Skotsk maltwhiskey, lagret i over 18 år, har således solgt 57 procent bedre i år, skriver nyhedstjenesten e24.

Også salget af vin og øl er vokset fra januar til oktober, faktisk med omkring seks procent.

Ifølge pressechef Björn Rydberg skyldes det voksende salg, at svenskerne ikke køber så meget ind i udlandet men vælger at gå til den lokale monopolforretning.