If: Tegn en forsikring mod dårligt omdømme

Det kan blive en dyr omgang for en virksomhed at klare en tilbagekaldelse af et føde- vareprodukt. Dårlig håndtering kan ødelægge et selskabs omdømme. Forsikringskoncernen If opfordrer derfor virksomheder til at tegne forsikring mod den slags.

Foto: Nils Meilvang
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når uheldet er ude, er det både økonomisk og administrativt en meget stor udfordring for en virksomhed at håndtere en tilbagekaldelse af et fødevareprodukt, mener de i Nordens største forsikringsselskab, If.

»Dårlig håndtering kan være ødelæggende for virksomhedens omdømme. Derfor er det afgørende, at man hurtigt får de relevante teknikere til at assistere sig med at begrænse skaderne. Et tilbagekald, der er håndteret korrekt, kan omvendt være med til at vise offentligheden, at man handler ansvarligt og professionelt og dermed faktisk styrke virksomhedens image på længere sigt,« siger Kristine B. Wagner fra If.

Hun mener, at danske virksomheder er markant bedre til at forsikre sig mod situationer, hvor produkter skal tilbagekaldes, end virksomheder i de øvrige nordiske lande. Det viser en opgørelse fra If, der dækker 18 pct. af det nordiske forsikringsmarked, og som udbyder tilbagekaldsforsikringer i de nordiske lande.

Over de seneste fem år har der blandt Ifs største danske kunder været næsten en tredobling i antallet af virksomheder, som har valgt den såkaldte recall-dækning. I samme periode har selskabet i Sverige kun oplevet en vækst på 25 pct. blandt storkunder med recall-dækning, mens både Norge og Finland er status quo.

»Over 60 pct. af de danske kunder med tilbagekaldsforsikring hos If er fra fødevareindustrien, og det er en klar afspejling af hvor behovet for tilbagekald er størst,« fastslår Kristine B. Wagner.

En tilbagekaldsforsikring dækker f.eks. omkostninger til at få omtale af tilbagekaldet i medierne, døgnassistance fra krisekonsulenter med erfaring inden for fødevarer og forbrugerprodukter, omkostninger til personale og transport i forbindelse med returnering og destruering af produktet.