IC Companys sælger Jackpot og Cottonfield til Coop

Tøjmærkerne Jackpot og Cottenfield bliver overtaget af Coop ved slutningen af året.

Det er lykkedes IC Companys at sælge de to brands Jackpot og Cottonfield, sådan som adm. direktør Niels Mikkelsen har drømt om.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Bøje Nielsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tøjkoncernen IC Companys sælger de to brands Jackpot og Cottonfield til supermarkedskæden Coop. Det meddeler selskabet tirsdag morgen.

Umiddelbart påvirker salget IC Companys likviditet positivt med 30 mio. kroner, men det påvirker ikke selskabets forventninger til helåret.

»Salget af Jackpot og Cottonfield opfylder en vigtig strategisk målsætning for selskabet, da IC Companys fortsætter med at forenkle sin forretningsmodel med fokus på de fortsættende aktiviteter, hvilket er i overensstemmelse med tidligere udmeldt strategi,« skriver administrerende direktør i IC Companys Niels Mikkelsen i meddelelsen.

Ifølge meddelelsen skal de to brands fungere som »hjørnestenen« i Coops nye tekstilsatsning, og enkelte medarbejdere, der har arbejdet med design, produktion og sourcing med mærkerne, flytter med over til supermarkedskæden.

For fjerde kvartal i selskabets skæve regnskabsår ventes salget desuden at påvirke resultatet af ophørende aktiviteter negativt med 80 mio. kroner.