IC Companys anklages for dårlig etik i giftsag

Danske og europæiske tøjforbrugere risikerer at blive syge, fordi IC Companys tager for let på kundernes sundhed. Det mener forbrugerorganisationer, der kritiserer modegiganten for en halvhjertet tilbagetrækning af kræft- og allergifremkaldende dame- og herretøj.

Foto: Peter Helles Eriksen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den børsnoterede modevirksomhed, der ejer anerkendte mærker som Cottonfield, InWear og Part Two, bør udlevere billeder af de sundhedsskadelige skjorter, kjoler, bluser og armbånd, som den kun delvist har fået trukket tilbage fra butikkerne.

Nødvendigt med fotografier

Kun på den måde viser virksomheden, at den tager forbrugernes sikkerhed alvorligt og er sit etiske ansvar bevidst, lyder det fra Forbrugerrådet. »IC Companys bliver nødt til at vise kunderne nogle billeder af tøjet, når det viser sig at være sundhedsskadeligt. Det er urimeligt, at virksomheden ikke vil hjælpe kunderne til at undgå tøjet, og holdningen undrer mig meget,« siger Vagn Jelsøe, afdelingschef i Forbrugerrådet.

IC Companys har forsøgt at tilbagekalde flere partier sundhedsskadeligt tøj, som er solgt i 2009, 2010 og 2011. Men ingen af tilbagekaldelserne er lykkedes til fulde, og derfor går et ukendt antal forbrugere klædt i tøjet i dag. IC Companys mangler indtil videre at få 54 »Part Two«-læderskjorter, 717 »Part Two«-læderarmbånd, 974 »Cottonfield«-bluser og 1.396 »InWear«-kjoler retur fra forbrugere og butikker.

Udtryk for dårlig etik

»Det er dårlig etik og dårlig kundepleje og også meget dumt, at IC Companys ikke tager sit ansvar mere alvorligt,« siger Klaus Melvin Jensen, kampagneleder i foreningen Aktive Forbrugere. »Det er forståeligt, at store virksomheder begår fejl, og jeg tror ikke, at kunderne tager en enkelt fejl ilde op.

I stedet fokuserer kunderne på, hvordan fejlene håndteres, og her ser det meget skidt ud, at IC Companys ikke udleverer billeder, som kan gøre det nemmere at identificere tøjet,« siger Klaus Melvin Jensen. »Det er uklogt og efter mine begreber uansvarligt, at IC Companys ikke vil lade forbrugerne se billeder af det skadelige tøj,« siger Benny Engelbrecht, forbrugerordfører for Socialdemokratiet.

Ifølge folketingspolitikeren kan der være behov for, at erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) får tydeliggjort, hvilke krav der er til, at virksomhederne orienterer forbrugerne, når de har solgt skadelige produkter. Engelbrecht beder nu ministeren undersøge, om lovens bekendtgørelse er præcis nok.

Afviser offentliggørelse

Allerede den 21. juli bad Berlingske om fotografier af det skadelige tøj, men IC Companys svarer i en e-mail, at virksomheden ikke ønsker at offentliggøre billeder. Det sker med begrundelsen, at det er »en ressourcemæssigt omfattende opgave at indsamle dem«, og at der er »lav bemanding i ferieperioden«.

I forgårs sagde en bekymret branchedirektør fra Dansk Mode & Tekstil, Kasper Eis, til Berlingske, at tilliden til modeforhandlere risikere at falde og forvolde omsætningsnedgang, hvis ikke forhandlerne er meget opmærksomme på at informere kunderne om fund af skadelige stoffer. Brancheforeningen vil nu udarbejde en vejledning til, hvordan virksomheder kan orientere forbrugerne ved fund af skadelige stoffer.

IC Companys’ håndtering af tilbagekaldelser står i kontrast til den danske konkurrent Bestseller, der netop har ændret politik på området og nu vil »annoncere i dagspressen« ved tilbagekaldelse af varer for at nå flest mulige forbrugere. Bestseller har de seneste uger offentliggjort fotografier af dens kræftfremkaldende børnetøj og tasker til kvinder.

I de seneste tilfælde har Bestseller desuden meddelt, at kunderne foruden at få pengene retur for de skadelige tasker vil modtage et gavekort på 200 kroner for de gener, de måtte have haft ved produktkøbet.