I 2023 var der 24 færre bryggerier end året før. Det svarer til, at hvert 11. bryggeri i Danmark lukkede.

Herslev Bryghus er ikke et af dem. De har eksisteret i tyve år og producerer øl, der er lavet på samme principper, som man kender fra traditionsrige vingårde – øl brygget på landskabets smage. Den »ærlige og økologiske øl« mener de er årsagen bag, at det lille bryggeri uden for Roskilde har vækstet, mens andre har lukket og slukket.