I kælderen på Frederiksberg drev advokat en helt særlig forretning. Nu er han tiltalt for svindel i milliardklassen

Den 63-årige advokat Lars Phillip Comerford vil helst leve i det stille, men hans helt særlige forretning har over årene påkaldt sig interesse fra myndigheder, banker, medier og politiet. Nu er han varetægtsfængslet og tiltalt i en stor hvidvasksag, som har fået navnet »Operation Atlas«.

I denne kælder på Alhambravej på Frederiksberg drev advokaten Lars Phillip Comerford i mange år sin forretning. På et tidspunkt stod han i spidsen for 29 forskellige selskaber, der tjente milliarder af kroner.  Niels Ahlmann Olesen

Formanden hos Kammeradvokaten, Boris Frederiksen, efterlod ingen tvivl om, hvad han følte i situationen: Han var vred.

Vi er tilbage i efteråret 2014, og det var netop lykkedes for Ukraines største medicinalfirma, Darnitsa, at stikke af fra en skatteregning på hele 256 millioner kroner til den danske stat.