I dit køkken er denne flue en plage. For den danske coronavaccine er den afgørende

For Bavarian Nordics danske, statsstøttede vaccinekandidat handler det ikke blot om at komme i mål. Det handler også om at lave en coronavaccine, der kan slå alle konkurrenternes. Den administrerende direktørs største fortrydelse er, at selskabet kom »lidt for sent til den store fest« i begyndelsen.

Den mikroskopiske bananflue – her forstørret mange gange – holder af at gnaske i jordbær og ananas. Men trods de store ydre forskelle er mennesket og fluens genetiske sammensætninger overraskende ens. Københavns Universitets afdeling for celler og neurobiologi har givet Berlingske adgang til at se dets flueforskning. Mathias Svold

Bananfluen – et af hjemmets nok mest irriterende insekter – kommer sværmende i hobetal, når frugten på køkkenbordet så småt begynder at fordærve.

I køkkenet har den intet formål. Men på laboratoriegangen på Københavns Universitet og hos den danske vaccineproducent Bavarian Nordic er den lille flue en vital del af den opskrift, der skal vinde over covid-19-vaccinerne fra de allerede etablerede giganter Pfizer/BioNTech og Moderna.