I dag er dommens dag i den største sag om bedrageri nogensinde
Efter 22 retsmøder falder der torsdag eftermiddag dom i straffesagen mod den hovedmistænkte i den store udbytteskattesag, den britiske finansmand Sanjay Shah.

Efter 22 retsmøder falder der torsdag eftermiddag dom i straffesagen mod den hovedmistænkte i den store udbytteskattesag, den britiske finansmand Sanjay Shah.

Det var i august 2015, at Skat første gang kunne fortælle, at statskassen var blevet lænset. Snart efter kom det frem, at der var tale om storstilet svindel med udbytteskat for 12,7 milliarder kroner.
Knap ti år senere har specialanklager Marie Tullin med stor autoritet hen over 22 retsmøder forsøgt at bevise, at det er den varetægtsfængslede Sanjay Shah, der står bag størstedelen af svindlen mod den danske stat.