Hvorfor skal jeg betale min skattegæld? Andre slipper jo

Hvad sker der egentlig, hvis man bare dropper at betale sin skattegæld? Og hvorfor slipper nogen for at betale? En besked fra Skat giver anledning til reflektioner om et Skat, som har været på katastrofekurs og som har kortsluttet tanken om fair og lige behandling af borgerne.

Nethandel
Det tog det meste af halvanden time, inden jeg nåede frem til det forjættede land og fik svar på konklusionerne i min årsopgørelse for 2018. Foto: Ólafur Steinar Gestsson Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson

Ligesom millioner af andre danskere stod jeg forleden i kø på skat.dk.

Det tog det meste af halvanden time, inden jeg nåede frem til det forjættede land og fik svar på konklusionerne i min årsopgørelse for 2018.

Det var nedslående læsning. At betale... 2.813 kroner ved kasse ét. Og sker det ikke inden 1. juli 2019, bliver det for alvor dyrt, formanede Skat til mig.

Nu overlever jeg nok at skulle betale et trods alt beskedent beløb i restskat. Men kravet vækkede nu alligevel den indre djævel. For hvorfor pokker er det, at jeg skal betale min gæld til det offentlige, mens 485.000 andre danskere slipper.

For det er jo fakta. At det offentlige gør forskel på sine borgere. At nogle skal betale deres gæld. Mens andre slipper. Bare fordi, at Skat i alt for lang tid ikke har haft styr på det, der må være en absolut kerneopgave: At inddrive den skat og den gæld, som borgerne skal betale. Hverken mere. Hverken mindre.

Det var i december 2018, at Gældsstyrelsen, som nu har fået opgaven med at hive gælden hjem, lod vide, at de 485.000 danskere havde fået eftergivet hele eller dele af deres gæld til det offentlige – med et loft på det eftergivne på 7.500 kr. Gælden omfattede alt fra skyldige biblioteksbøder. togbøder, skattegæld og parkeringsbøder. Et dejligt bredt spektrum, må man sige.

Det kan godt være, at det giver bedre økonomisk mening ikke at gå efter de i alt 5,8 mia. kr., som man nu eftergiver. Og det kan godt være, at det er såkaldt »svage« borgere, som får eftergivet deres gæld. Men tænk lige efter, hvordan det føles i maven. Nogle borgere skal altså ikke betale deres gæld. Vi andre skal. Det er selvfølgelig helt sort og udfordrer min følelse for ret og rimeligt.

For mig er det ikke beløbet der er problemet. Det er i virkeligheden mere de mange undladelsessynder bag.

For ultimativt er det politikernes skyld, at vi ikke har et Skat, som løser deres opgave. Og så er der et Skat, som har været håbløs til at varetage de opgaver, der er blevet stillet. Og den kritik gælder ikke mindst skiftende ledelser, der ikke har været været deres opgave voksen.

Derfor er vi endt med et Skat, som stadig ligner kaos – set udefra. Som står midt i massive ombygninger og endnu flere massive investeringer. Jeg håber inderligt, at de får det til at virke. Men det er svært helt at tro på det.

P.S. Jeg betaler selvfølgelig enhver sit. Også Skat. Så de 2.813 kr. er blevet betalt.

Hvad vi ellers diskuterede på Business-redaktionen i denne uge:

Det røde kommunekaos om bycykler

De fleste kan nok blive enige om, at det er noget rod i det københavnske bybillede, at der er smidt løbehjul alle steder. Men først i denne uge kunne vi på Berlingske Business for alvor afsløre, at rodet i høj grad også går igen bag kulissen – og at bycyklerne er en stor del af kaosset.

For det viser sig, at socialdemokratiske kræfter stædigt har forsøgt at holde et monopol på de hvide bycykler, som kommunen har skudt penge i og som har gode socialdemokratiske kræfter i spidsen.

Man har simpelthen ville gøre livet for svært for nye aktører, som ville stille andre cykler – og i øvrigt også løbehjul – op rundt omkring i bybilledet. Altså... det er godt med regler for cykler og løbehjul. Men det er mindst ligeså godt, at vi får afviklet eventuelle monopoler på retten til by og gader.

Den danske svenske bankdirektør hænger

Det er ikke meget, vi har hørt fra Swedbank-direktør Birgitte Bonnesen de seneste dage. Banken er i fuld gang med at få undersøgt sig selv om den mulige medvirken til mulig hvidvask for milliarder.

Nu skriver svenske medier, at den interne undersøgelse sandsynliggør, at 95 mia. svenske kroner af den mistænkelige slags, er røget igennem Swedbank.

Holder det tal vand, får Birgitte Bonnesen svært ved at holde fast i sit job. For sagen om Swedbank er måske lille i forhold til Danske Banks hvidvasksag, men svenskerne har det med at slå hårdt, når banker og bankdirektører ikke opfører sig ordentligt.

Boeing er ilde ude

Tiltro til produktet har en helt særlig betydning, når vi taler om fly.

Derfor er den amerikanske flyproducent Boeing selvsagt voldsomt ramt af ugens flystyrt, hvor et helt nyt Boeing-fly af model 737 Max styrtede ned i Etiopien.

Flystyrtet udviklede sig hurtigt til andet og mere end »blot« endnu et flystyrt. For mens Boeings aktiekurs dykkede markant og mens flere og flere lande lukkede luftrummet for Boeings helt nye flymodel, så tryglede Boeings topchef præsident Trump om ikke at lukke det amerikanske luftrum for flyet.

Boeing er den største amerikanske eksportør. Så Trump lyttede – men kun kortvarigt. Så blev risikoen for nye styrt for stort.

Peter Suppli Benson er erhvervsredaktør på Berlingske