Hvorfor holdt Swedbank-direktør ikke bare sin mund?

Birgitte Bonnesen, ex-topchef i hvidvaskramte Swedbank, blev ugens helt store taber. Hun mistede sit job, og selv ikke 17 millioner kroner i gyldent håndtryk kan skjule, at hendes kommunikation undervejs i sagen var nærmest katastrofal.

Byline foto billede 2018 Bylinefoto Peter Suppli Benson Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at nu tidligere topchef i den svenske storbank Swedbank, Birgitte Bonnesen, reelt selv skrev den fyreseddel, som bestyrelsesformanden i Swedbank torsdag skrev under.

For selvom jeg som mangeårig erhvervsjournalist og redaktør har oplevet utallige udgaver af topchefer og utallige udgaver af evner – eller mangel på samme – til at forklare sig og sætte ord på en situation, så kandiderer Birgitte Bonnesen til listen over de dårligste, jeg har hørt.

Jeg vil gå så langt som at konkludere, at Birgitte Bonnesen med sin måde at kommunikere på i løbet af den sidste måneds eskalerende hvidvasksag har gjort sagen meget værre for banken. For aktionærerne. Og skabte situationen, hvor hun blev undsagt af store aktionærer og tilslut fyret timer inden bankens generalforsamling.

For mens svensk TV fortalte historierne om, hvordan milliarder fra tvivlsomme østeuropæiske kunder var rullet gennem banken, formentlig med henblik på at få pengene hvidvasket. Mens banken selv satte en ekstern undersøgelse i gang. Mens selv den svenske statsminister Löfven undsagde banken og den mulige involvering i hvidvask, så blev Birgitte Bonnesen ved med at sige, at banken havde »kontrol« over situationen. At man »kendte sine kunder«. Og at tiden ville bekræfte dette.

Tonedøvt, siger jeg bare. Ureflekteret. Ja nærmest direkte dumt, når man ser på, hvordan sagen eksploderede i omfang og kulminerede med en politirazzia onsdag.

Og intet tyder på, at Birgitte Bonnesen har lært, endsige reflekteret, det mindste om sin egen rolle i Swedbanks voldsomme nedtur de seneste uger.

Torsdag, timer efter fyringen, svarede hun på spørgsmål fra den svenske avis Expressen. Hendes hovedbudskab var, at hun ikke havde gjort nogen fejl i sagen.

Man må give Birgitte Bonnesen, at hun holder fast i sin måde at gøre tingene på. Det har kostet hende jobbet. Det har også kostet aktionærerne omkring en fjerdedel af deres værdier. Og sandheden er måske, at havde hun bare holdt sin mund undervejs, så var det ikke gået så slemt. Hverken for hende selv eller aktionærerne.

Hvad vi ellers diskuterede på Business i denne uge:

En ringe hestehandler

Jeg har set gamle TV-billeder fra Hjallerup Marked. En hestehandel blev afsluttet med et håndtryk – og så fandt køberen typisk en fuldfed tegnedreng frem fra lommen og betalte i kontanter – mange kontanter.

Helt så mange kontanter ligger svindeltiltalte Britta Nielsens døtre tydeligvis ikke inde med – eller ikke så vidt vi ved, i hvert fald.

For den ene datter, Nadia Samina Hayat, er netop blevet begæret konkurs med en gæld på 7,3 mio. kr. Og den selverklærede hestehandler, endda i flere lande, har åbenbart ikke haft meget succes, for man har blot fundet 117.000 kr. i konkursboet.

Nadia Samina Hayat har da også indrømmet, at det var hendes mor, der betalte for hestefesten. Og uden strømmen af stjålne millioner fra statskassen, kunne datteren ikke selv finde ud af at gøre en forretning ud af hestene.

Klodserne er sat

Så fik vi sat de – måske – sidste klodser i puslespillet omkring Lego.

For med Kjeld Kirk Kristiansens beslutning om at forlade Legos bestyrelse, i øvrigt efter 30 år, har familien bag den danske kæmpesucces fået overstået generationsskiftet.

Nu er Thomas Kirk Kristiansen, Kjeld Kirk Kristiansens søn, familiens repræsentant i selskabsbestyrelsen og altså manden, der skal varetage familiens interesser fremover.

Det er et fint eksempel på et veleksekveret generationsskifte. Den slags er ingen given ting. Ofte har vi set, hvordan familier ikke når at få overstået de svære diskussioner, inden et familieoverhoved går bort. Det efterlader ofte arvingerne i grimme slagsmål – eksemplerne står i kø.

Så der er styr på Lego – både familiemæssigt og økonomisk. Og det er jo egentligt bare en nyhed af den gode slags.

Den lyseblå magi er blegnet

A.P. Møller - Mærsk står midt i en forvandling, som skal gøre transportkoncernen til en global logistikmagtfaktor.

Det har betydet farvel til en række af de gamle blå paradediscipliner, herunder produktion af olie. I snart lang tid har selskabet så forsøgt at skille sig af med ejerskabet og driften af supplyskibe, som bruges i olieindustrien. Men forgæves.

For trods mange og lange forhandlinger, så har man nu erkendt, at ingen vil købe – i hvert fald ikke til den pris Mærsk ønsker – så nu bliver Supply i Mærsk.

Det er ærgerligt for Mærsk, der har behov for at tage et cleancut og gå rent efter at opfylde logistikambitionerne, og det er ærgerligt for de ansatte i supplyrederiet, der nu må føle sig som de uønskede børn i familien.

Peter Suppli Benson er erhvervsredaktør på Berlingske