Hvorfor afviste Espersen Upside-modellen?

Den såkaldte "upside-model", der havde givet staten en milliardgevinst på 30-40 milliarder kroner med Bankpakke II i foråret 2009, var i forhandlingsforløbet ligestillet med den lånemodel, som efterfølgende blev vedtaget.

Lene Espersen sagde ifølge et talepapir på et samråd efter vedtagelsen af Bankpakke 2, at flere modeller var i spil. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest Andersen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nok har tidligere erhvervs- og økonomiminister Lene Espersen (K) i DR-udsendelsen ”Sikke en fest” afvist, at modellen kunne benyttes, da den ville diskriminere store børsnoterede banker som Nordea og Danske Bank. Men ifølge et talepapir fra et samråd i Folketingets Erhvervsudvalg, der blev afholdt få uger efter Bankpakke II var vedtaget, sagde Lene Espersen, at det statslige kapitalindskud skulle være en investering: ”som vi sikrer os et godt afkast på. Her så vi på forskellige muligheder. Vi kunne have valgt en lavere fast forrentning med mulighed for del i upside ved eventuelle kursstigninger. Vi valgte at få en højere fast forrentning.”

Ministeren erkender altså i talepapireret, at upside-modellen var i spil, der var frit valg på hylden, men det begrundes ikke, hvorfor den blev fravalgt.

Meget tyder samtidig på, at Lene Espersen ruttede gevaldigt med sandheden, da hun i DR’s udsendelse om finanskrisen ”Sikke en fest” - vist 26. november - fortalte, hvorfor regeringen i sidste øjeblik i midten af januar 2009 fravalgte upside-modellen. Den daværende minister forklarede i DRs program, at det kort inden vedtagelsen i februar 2009 med ét stod klart for hende, at modellen ikke kunne bruges. Men i talepapiret var det ikke umuligt, blot vanskeligt:

”Det har også været afgørende, at alle kreditinstitutter fik lige vilkår for adgangen til den statslige kapital. I den forbindelse gøres opgaven vanskeligere af, at vi i Danmark har et stort antal pengeinstitutter med meget forskellige karakteristika.”

Den forhenværende ministers seneste udlægning i DR-udsendelsen afvises, da alle bankerne er aktieselskaber, hvor aktiekapitalen kan udvides og efterfølgende sælges.

”Naturligvis kunne man lave en upside-model til såvel noterede som unoterede banker, hvad ministeren også gjorde rede for i samrådet. Det er lidt nemmere med de store banker, der er børsnoterede, men køber staten aktier i en bank, der ikke er på børsen, så kan man regne kursen ud, og aktierne kan handles efterfølgende,” siger professor ved Syddansk Universitet, Christen Sørensen til Økonomisk Ugebrev.

I DRs program sagde Lene Espersen:

”Det har jeg i hvert fald ikke hørt noget om, jeg vil sige, at vi havde nogle meget dygtige rådgivere på, så det er i hvert fald nyt for mig, at man nemt vil kunne lave en model, der stillede alle ens.”

Prøv Økonomisk Ugebrev i en måned for kun 500,- kr.