Hvor skal brevet hen, når den røde postkasse forsvinder? Berlingske har forsøgt at finde svar på tre centrale spørgsmål

Det danske postvæsen har eksisteret i 400 år, men fra nytår er en del af historien slut, når PostNord har afleveret sit sidste brev. Selvom én ny spiller har meldt sig klar til at overtage omdelingen, kan der opstå et tomrum efter PostNords exit. Minister er imidlertid ikke bekymret.

PostNord vil efter nytår ikke længere omdele breve. Konkurrenten DAO har meldt sig på banen og vil overtage en del af markedet. Hvad der fremover skal ske med breve til og fra udlandet, er dog uvist. Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix

Selvom 400 års posthistorie sluttede torsdag, da PostNord meldte ud, at budene fra nytår ikke længere vil omdele breve, tog æraens endeligt egentlig sin begyndelse i 2023.

Her vedtog en række partier at skabe fri konkurrence på postmarkedet og brød dermed med PostNords 400-årige monopol.