Hvor er Jim fra OW Bunker?

Først var han Lykkelige Jim, så blev han Stakkels Jim. Nu er chefen for skandaleramte OW Bunker, Jim Pedersen, forsvundet fra mediebilledet. »Han er formentlig knockoutet, fordi hans livsperspektiv er brudt sammen,« vurderer erhvervspsykolog.

Her ses OW Bunkers tidligere direktør, Jim Pedersen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kasper Palsnov
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Lyyykkelige Jim, du gik din egen vej.« Alle på OW Bunker-chefen Jim Pedersens alder kan nynne med på sangen fra Dansktoppen med Flemming Antony. Og lykkelig var Jim Pedersen formentlig oven på den vellykkede børsnotering af oliehandleren OW Bunker i foråret.

Jim Pedersen blev pænt formuende, da han solgte Bunker-aktier for 31 mio. kr. Samtidig stod han i spidsen for en ny potentiel darling på fondsbørsen med ikon-status i hjemstavnen Nordjylland, hvor folk elsker at vise københavnerne, at de kan noget. Jim Pedersen nød, trods en medfødt skyhed, mediernes opmærksomhed og stillede gerne op til foto med sit lidt generte smil.

Siden gik det gruelig galt, og OW Bunkers og Jim Pedersens skæbne associerer nu snarere til Gasolin-melodien »Stakkels Jim«.

Flere nedjusteringer og en svindelsag har sendt OW Bunker i konkurs – og samtidig er Stakkels Jim pist væk. Tilsyneladende har han ikke mod og mandshjerte til at stille op – eller hvad? Jim Pedersen kommunikerer med sine nære venner og kolleger, forlyder det, men over for pressen er han gået i flyverskjul.


I stedet måtte bestyrelsesformand, ØK-manden Niels Henrik Jensen, i torsdags forklare den chokerede offentlighed om de ulyksaligheder, der havde ramt OW Bunker. Underligt, når man tænker på, at formanden først er kommet ind i virksomheden for godt et halvt år siden i modsætning til Jim Pedersen, som har været ansat i noget nær en menneskealder.

Men den rollefordeling kan godt være udmærket og gennemtænkt, vurderer erhvervspsykolog Erik Kjaer, kendt fra det tidligere Kjaer og Kjerulff, som i mange år bedrev ledelsesudvikling- og rådgivning i Danmarks største virksomheder som Novo Nordisk, DONG og FLS.

»Bestyrelsesformanden er jo ikke identisk med firmaet, hvorimod den administrerende direktør er fuldstændig ét med systemet. Det betyder, at Jim Pedersen er knock-outet, og mens han sunder sig og finder ud af, hvad det er, han er blevet ramt af, er det forståeligt, at han tager en pause,« siger Erik Kjaer.

Ifølge Berlingskes kilder er Jim Pedersen hårdt ramt af skandalen og går billedligt talt grædende rundt på gangene i virksomheden med skjorten hængende uden på bukserne. En anden kilde fortæller, at Jim Pedersen har været under et kolossalt pres fra Altor, kapitalfonden som børsførte OW Bunker i foråret.

»Direktørjobbet er hårdt, og Jim har givet udtryk for, at han ville stoppe på et passende tidspunkt,« fortæller vedkommende.

»Jim er dog ikke typen, der går ned med flaget. Han begår ikke selvmord ligesom Johannes Petersen fra Nordisk Fjer.«

Indtrykket af en hård virksomhedskultur understøttes af, at OW Bunkers finansdirektør, Morten Skou, for en måned siden gik ned med stress og forlod sit job. Flere kilder peger på, at Jim Pedersen ved alt om oliehandel, men er nybegynder, når det gælder håndtering af 20.000 ejere på fondsbørsen.

»Måske skulle Altor have sat en mand ind med børserfaring,« siger én.

Erhvervspsykologen Erik Kjaer fortsætter sin analyse således:

»Jim Pedersen oplever et totalt sammenbrud af sit livsperspektiv, hvor han igennem årene har set sig selv som succesfuld og stående i spidsen for noget, som har affødt stor beundring. Han var jo især i det nordjyske et ikon, som alle har været stolt af. Pludselig bliver det hele revet væk. Mit gæt vil være, at han er groggy, forvirret og omtumlet af slaget og prøver at komme lidt til hægterne, før han går på scenen igen.«

»Hvis man bliver ramt af noget meget stort og noget meget hårdt, er det menneskeligt at erkende, at man ikke ved, hvad der er op og ned i ens liv, og at man nok ikke er god til at sige ret meget lige nu. Det kan man også kalde dømmekraft. Bestyrelsesformanden, hvis liv ikke er tæt sammenvævet med OW Bunker, kan være mere cool,« siger Erik Kjaer og peger på, at der kan være andre gode grunde til at holde lav profil et stykke tid:

»Hvis Jim Pedersen viser sig i en forslået tilstand, kan ansatte og andre interessenter fuldstændig miste modet. Lige nu er det utrolig vigtigt, at alle kræfter i virksomheden bliver målrettet på at redde den. Hvis folk ser, at ham, der skulle stå i spidsen for projektet, er fuldstændig groggy, kan det være en meget fornuftig disposition at bruge tid på at sunde sig,« siger han.

Nogle investorer rumler med erstatningssager over for ledelsen. Hvordan mon det påvirker Jim Pedersen rent moralsk at sidde med en formue på 31 mio. kr., mens investorerne måske taber alt?

Jim Pedersen risikerer ganske vist selv at miste sine resterende 640.000 aktier, som ved den seneste børskurs havde en værdi af 54 mio. kr. Men de 31 mio. kr. er i hus. Mon han tænker på at dele ud af formuen? Føler han, at han har erhvervet sin formue uberettiget?

»Det er et kæmpe dilemma. Det interessante i casen er grundlaget for børsnoteringen. Var Jim Pedersens analyse korrekt? Blandt de titusinde tanker, der ryger gennem hans hoved, tror jeg dog ikke, at han tænker på at gribe ud efter de penge, han har på sin egen konto. Hvor skulle han også sende dem hen? Hvordan skulle man fordele en sjat penge på 31 mio. kr.? Men jeg tror, at tanken vil være der hos ham,« vurderer Erik Kjaer, som peger på, at resultatet af sådanne spekulationer afhænger af, hvilken mennesketype man er:

»Hvis du har været en meget, meget flittig spejder og meget flittig i søndagsskolen, kan det godt være, at du tænker på at sende pengene ned til de sultende børn i Afrika. Andre typer mennesker vil sige, at situationen var gennemanalyseret og afklaret, da de tjente pengene, og pege på, at folk selv satsede på virksomheden for at tjene penge.«

»Hvis Jim Pedersen er overbevist om, at investeringscasen er fuldt belyst, kan han med sindsro beholde sine 31 mio. kr. Hvis han derimod er i tvivl om, hvorvidt investorerne nu fik alle oplysninger om risikoen, og om det hele i virkeligheden var ret casino-agtigt, kan der være en dybere rynke i panden,« vurderer Erik Kjaer.

Jim Pedersens sociale relationer er forankret i OW Bunker, hvor flere fra den gamle ejer­familie var med til hans 50 års-fødselsdag for nogle år siden. En god ven er også ejendomsinvestoren Peter Westphal, der i sin tid hos Sparnord rådgav OW Bunker.

Jim Pedersen er vellidt blandt mange venner og kolleger – også dem, der i tiltro har investeret i hans virksomhed.

Berlingske møder dog kun »ingen kommentarer«, når avisen ringer op til virksomhedens tidligere ejerkreds, som solgte til kapitalfonden Altor.

Anders Skipper er en undtagelse. Han er finansdirektør i Wrist Ship Supply, som tidligere var OW Bunkers søsterselskab, og har Jim Pedersen som bestyrelsesformand.

»Jim var hovedårsagen til, at jeg skiftede job fra Mærsk,« siger han.

Jim Pedersen bor med sin samlever i kystbyen Hals uden for Aalborg. Han har to voksne børn. Fritiden, hvis han har nogen, tilbringes ofte i hans hus på Mallorca. Ind­imellem spiller han old boys-fodbold.