Danske Bank foretager en yderligere hensættelse på 14 milliarder kroner på grund af den store hvidvasksag i banken.
Det skriver banken i en meddelelse til Fondsbørsen.
Hensættelsen påvirker resultatet for 1.-3. kvartal 2022 væsentligt, fremgår det.
»Drøftelserne med de amerikanske og danske myndigheder om en afgørelse af Estlandsagen er nu på et stadie, hvor Danske Bank pålideligt kan estimere den samlede økonomiske konsekvens af en potentiel fælles myndighedsafgørelse til samlet 15,5 milliarder kroner,« udtaler administrerende direktør Carsten Egeriis i meddelelsen.
Banken foretog i 2018 en hensættelse på 1,5 milliarder kroner og foretager nu en yderligere hensættelse på 14 milliarder kroner i tredje kvartal 2022.
»Banken er fortsat i løbende dialog med myndighederne, og selv om der stadig er usikkerhed omkring en afgørelse i sagen, håber vi på en afslutning inden årets udgang,« hedder det videre fra Carsten Egeriis.
Banken har samtidig besluttet at annullere udbyttebetalingen for 2022 på grund af hensættelserne.
Sænker forventningerne
Samtidig sænker banken forventningerne til årets resultat til »et resultat, der er højere end -5,5 milliarder kroner« fra tidligere 10-12 milliarder kroner. De lavere forventninger forklares primært med »hensættelse vedrørende Estlandsagen og nedskrivningen af goodwill«.
Banken – der har fremrykket det regnskab, som oprindeligt skulle have været offentliggjort fredag – oplyser, at årets første tre kvartaler var præget af fortsat god kundeaktivitet og større udlånsvolumen, som resulterede i stigende nettorenteindtægter.
Carsten Egeriis forklarer, at kunderne efterspørger yderligere rådgivning i en tid med mange globale udfordringer.
»Historisk store prisstigninger og en alvorlig energikrise skaber en udfordrende og usikker tid for både forbrugere, virksomheder og samfundet generelt. I takt med at usikkerheden på de finansielle markeder, eksportmarkederne og boligmarkederne stiger, øges også kundernes behov for rådgivning fra os som deres finansielle partner,« lyder det fra Carsten Egeriis.
Aktier i Danske Bank er efter meddelelsen steget med mere end ti procent
»Investorerne trækker et dybt suk over at den samlede eksterne regning til Estland inklusive en amerikansk sanktion tegner til at blive 15,5 mia. De glæder sig dog over, at der nu er udsigt til at der kan blive sat en endeligt punktum i sagen,« skriver Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet, i en kommentar til meddelelsen fra banken.
Danske Bank skriver, at de generelt usikre markedsvilkår er fortsat ind i tredje kvartal. Det, som påvirker kunderne, er ifølge banken voksende geopolitiske spændinger, en negative udvikling på de finansielle markeder og dårligere makroøkonomiske udsigter.
Danske Bank fremhæver også, at husholdningernes leveomkostninger er steget voldsomt gennem tredje kvartal, primært på grund af en betydelig stigning i energipriserne, men også priserne på dagligvarer, og der er tegn på et svagere boligmarked som følge af stigende renter på realkreditlån.
Danske Banks resultat efter skat for årets første ni måneder lyder på et underskud på 9,2 milliarder kroner mod et plus i samme periode i fjor på 9,3 milliarder kroner
Beskidte pengestrømme
Hvidvasksagen kom for en dag, da Berlingske i 2017 og 2018 kunne afsløre, hvordan enorme beløb var strømmet gennem konti i bankens estiske filial, uden at banken havde kontrolleret kunder og transaktioner, som hvidvaskreglerne kræver det.
Blandt de mange transaktioner var overførsler med tråde til kendte sager om korruption og økonomisk kriminalitet.
Undervejs søsatte banken sin egen advokatundersøgelse af sagen, der bekræftede, at banken havde brudt hvidvaskloven.
Som konsekvens af sagen trak store dele af den daværende topledelse – herunder direktør Thomas Borgen og formand Ole Andersen – sig fra deres poster.
Siden har Bagmandspolitiet – i dag kaldet NSK – og myndigheder i USA og Frankrig efterforsket banken for brud på hvidvaskreglerne.
Sådan hvidvaskes milliarderne:
Sådan kan hvidvask eksempelvis foregå:
Når en bagmand har erhvervet sig penge gennem kriminalitet som f.eks. hacking, underslæb eller narkotikasalg, skal de vaskes hvide, inden de kan omsættes til forbrug.
Typisk går den kriminelle bagmand til en mellemmand, der er specialist i hvidvask.
Mellemmanden slører pengenes oprindelse - eksempelvis ved at sende dem gennem en lang kæde af bankkonti. Kontiene tilhører selskaber med skjulte ejere, adresser i skattely og stråmandsdirektører.
Typisk begynder pengenes rejse i mindre, lyssky banker, hvorefter de flyttes videre til konti i større, globale banker.
Undervejs kan pengene også sendes gennem handler med valuta, værdipapirer eller luksusvarer. Hvert ”lag” bidrager til sløringen.
I dag ved vi, at Danske Banks estiske filial har været flittigt benyttet i en lang årrække.
Hvis ikke myndigheder og banker får mistanke om hvidvasken, kommer pengene ”rene” ud i den anden ende.
Og så kan de investeres i ejendomme, bruges på luksusvarer, hæves som kontanter eller gemmes af vejen i skattely.
Foto: Colourbox Grafik: Kenneth Holm-Dahlin og Colourbox
