Hvidbjerg Bank: Flere ansatte presser overskuddet en anelse

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvidbjerg Bank havde en smule tilbagegang i første halvår, hvor investeringer i it og personale pressede bundlinjen en anelse. Resultatet er dog blandt de bedste i bankens historie.

Hvidbjerg Bank kommer ud af årets første seks måneder med et overskud før skat på 9,85 mio. kr., hvilket er et fald på 0,5 mio. kr. fra samme periode af 2017.

Bankens udgifter til personale og administration er steget med knap 1,5 mio. kr., og banken har nu 47 fuldtidsansatte mod 44 for et år siden.

- Stigningen skal især ses, i lyset af at banken har fortsat udbygningen af organisationen - herunder investeret i it og medarbejdere til at efterkomme de stigende compliance-krav, skriver Hvidbjerg Bank i regnskabet.

Bankens toplinje - nettorente- og gebyrindtægter - steg omkring 300.000 kr. til 36,2 mio. kr. i årets første halvdel, mens nedskrivningerne blev øget med omkring 350.000 kr. til 1 mio. kr.

- Selv om resultatet er 0,5 mio. kr. mindre end sidste år, er det fortsat en af de bedste halvårsrapporter resultatmæssigt, som banken har aflagt, skriver Hvidbjerg Bank i regnskabet.

Banken fastholder forventningerne til 2018 om et resultat før skat i den øvre ende af intervallet på 13-18 mio. kr.

Tabel for Hvidbjerg Banks regnskab for første halvår af 2018:

Hvidbjerg Banks forventninger til 2018:

/ritzau/FINANS