Hver fjerde landmand må låne til regningerne

På 2.900 danske landbrugsbedrifter overlever landmændene for lånte penge.

1.700 heltidsbedrifter betegnes i en analyse fra Videncentret for Landbrug som »potentielt nødlidende«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ernst van Norde
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hver fjerde danske landmand må løbende låne flere penge for at kunne betale regningerne. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Nogle af disse i alt 2.900 landmænd kan stadig belåne friværdi, men 1.700 heltidsbedrifter betegnes i en analyse fra Videncentret for Landbrug som »potentielt nødlidende«, da de både har høj gæld og lav indtjening, skriver avisen.

Værst står det til hos mælkeproducenterne, hvor næsten hver fjerde bedrift er potentielt nødlidende.

»De potentielt nødlidende landmænd lever på bankernes nåde og er i en situation, som er uholdbar på længere sigt,« siger Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef ved Videncentret for Landbrug.

Ifølge Klaus Kaiser tyder intet dog på, at bankerne vil lukke alle de kriseramte bedrifter og udløse en bølge af tvangsauktioner, da markedet ikke kan bære, hvis et stort antal landbrugsbedrifter sættes til salg:

»Det vil udløse nye prisfald, som reducerer værdien af mange andre landbrugsbedrifter og udhuler bankernes solvens«.

Bankerne kan derfor se en fordel i at »frede« den del af de økonomisk nødlidende bedrifter, der ledes af fagligt dygtige landmænd.

»Økonomien på disse bedrifter er ofte præget af alt for stor gæld. Alligevel betaler landmanden sine renter og afdrag, fordi han har en høj produktivitet. Bankerne vælger ofte at lade den type bedrifter køre videre, fordi det giver mening forretningsmæssigt, og fordi der er mulighed for, at landmanden får arbejdet sig ud af problemerne,« siger Klaus Kaiser til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Situationen ser derimod næsten håbløs ud på 866 landbrugsbedrifter, hvor økonomien er dårlig, og effektiviteten samtidig er lav, og her er det vigtigt, at landmændene indgår klare aftaler med banken, siger han, for ellers er der risiko for, at landmændene kommer til at knokle i årevis uden at få noget ud af det.