Hver anden bankbestyrelse manglede vigtig kompetence

Halvdelen af de danske banker havde intet bestyrelsesmedlem med erfaring i regnskab og risikostyring, før krisen brød ud. Politikerne tvang dem til at få det, og trods modstand er bankerne i dag glade for at have fået nye kundskaber ind i bestyrelseslokal

Læs mere
Fold sammen
Der sidder sikkert mange kloge folk i bankernes bestyrelse, men tal og risikovurdering har ikke været deres spidskompetence.

Da finanskrisen brød ud, havde omkring halvdelen af landets banker ikke et bestyrelsesmedlem, som opfyldte de nye krav om at være uafhængig og have kvalifikationer inden for regnskab eller revision.

Bankerne var derfor tvunget til at hente sagkundskaben ind i form af et nyt medlem, men det gjorde de først, da krisen lakkede mod enden på forårets generalforsamlinger. Det viser Berlingske Business gennemgang af generalforsamlingsreferaterne fra de børsnoterede banker.

»Vi vidste, at der var et behov for at få de her typer af kompetencer ind i bestyrelserne. Hovedparten af dem er faktisk ikke revisorer, for vi har fokuseret mere på, at det er personer, som har erfaring med kreditstyring og kontrolmiljø, i og med det er banker,« fortæller vicedirektør i Finanstilsynet Jan Parner.

En anden virkelighed
For snart to år siden luftede tilsynet første gang tanken om at stille krav om en regnskabskyndig i bankernes bestyrelser, og det faldt ikke i god jord hos de mindre banker og sparekasser.

»Det er et helt igennem urimeligt krav, fordi det bunder i regnskabsskandalerne i de store amerikanske virksomheder, Enron og Worldcom, der absolut intet har med vores virkelighed at gøre. Hvornår har vi for eksempel sidst set eksempler på regnskabssvindel i den danske banksektor? Ikke i nyere tid,« sagde formanden for Lokale Pengeinstitutter, Bent Naur, på brancheorganisationens årsmøde i forsommeren 2008 – altså få måneder før Roskilde Bank væltede som den første.

Det tegner godt
I dag har alle danske banker, der enten er børsnoterede eller har en balance på over en halv milliard kroner, fået et bestyrelsesmedlem med regnskabskompetence. De har ikke nået at sidde der så længe, men foreløbig tegner det godt:

»Når de først har fået de nye folk ind i bestyrelserne, og det gælder både store og små banker, så har vi fået positive tilbagemeldinger. Det har været nogle rigtig gode folk at få ind, og de bidrager med nyt i forhold til bestyrelsesarbejdet,« siger Jan Parner.

Bankerne selv har også erkendt, at det var en god ide med det nye krav til bestyrelserne:

»De kriser, vi har haft, understreger, vigtigheden af, at vi får nogle aktive bestyrelser, og vi får fokus på risikostyring og kontrol,« siger direktør i Lokale Pengeinstitutter, Jan Kondrup.

Han påpeger, at det var den megen fokus på regnskabskvalifikationer, som fik bankerne til at stejle i begyndelsen. Det har dog vist sig, at Finanstilsynet i højere grad forlanger erfaring i risici og kreditter, og det giver langt større mening for de små banker.

De små bankers helt store anke mod lovgivningen var, at det ville være så godt som umuligt at finde et uafhængigt bestyrelsesmedlem med de krævede kompetencer, hvis banken lå i et af Danmarks yderområder, hvad mange af dem gør. Det har også vist sig at være et problem. Dog ikke større end det kunne løses:

»Det har været svært for specielt mindre banker men også nogle større at finde ud af, hvordan man fandt de nye folk. Vi har været inde og hjælpe dem med processen uden at pege på personer, og de har så selv fundet den person, som de skulle bruge,« siger Jan Parner.

Folk meldte sig selv
Brancheorganisationen Lokale Pengeinstitutter har også været behjælpelig. Den megen presseomtale fik flere kompetente personer til at henvende sig, og organisationen videregav så deres navne til de relevante banker.

For Finanstilsynet var det vigtigt at få den erfarne person bragt helt ind i bestyrelseslokalet. Der kan argumenteres for, at bankerne i stedet kunne købe sig til konsulentbistand udefra, hvis det var nødvendigt, men den løsning brød tilsynet sig ikke om:

»Det vigtige er, at det bliver en del af bestyrelsesansvaret, og det er ikke det samme ansvar, man har, når man hiver folk ind udefra til at løse en opgave,« forklarer Jan Parner.

Han tilføjer, at det typisk vil være det uafhængige og regnskabskyndige medlem, der først stilles til ansvar, hvis der sker regnskabssvigt i banken, men understreger, at reglerne for ansvar er de samme for alle bestyrelsesmedlemmer.