Hvem skal betale for dig, når du bliver gammel? Pensionsboss tager afstand fra debatteret løsning og peger på en helt anden

Debatten om fremtidens velfærd er rykket ind i landets pensionsselskaber. Både PFA og ATP-boss har peget på løsninger på udfordringerne, som selskaberne kan bidrage med. Men i Sampension ser topchefen helt anderledes på sin rolle end konkurrenterne.

Hasse Jørgensen, topchef i Sampension, ser lidt anderledes – og måske mere traditionelt – på pensionsselskabernes bidrag til at løse fremtidens udfordringer for vores velfærdsstat. Liv Latricia Habel

Samfundet, som vi kender det, er under massivt pres. Flere aktører har råbt vagt i gevær, fordi der på sigt kan mangle hænder til at passe os, når vi er syge, og vaske os, når vi bliver gamle.

Frygten for, at fremtidens enorme velfærdsproblemer vil skabe to lejre, hvoraf den ene ikke har råd til at blive plejet og passet i fremtiden, har sat gang i en ophedet debat.