Hvad sker der med ejendomsvurderingerne?

Skatteministeriet har for nylig offentliggjort et udkast til et lovforslag om et nyt ejendomsvurderingssystem, og det er en god anledning til at se på, hvor langt man er med rekonstruktionen af dette politisk ømtålelige område.

Arkivfoto. Skatteministeriet har for nylig offentliggjort et udkast til et lovforslag om et nyt ejendomsvurderingssystem, og det er en god anledning til at se på, hvor langt man er med rekonstruktionen af dette politisk ømtålelige område. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

I den politiske debat og i medierne har der i lang tid været stor debat om ’boligskatten’. Begrebet er en fællesbetegnelse for de to typer skat, man betaler, hvis man ejer fast ejendom i Danmark. Der betales ejendomsværdiskat til staten og grundskyld til kommunen.

Hvor meget en ejer af fast ejendom skal betale i form af disse to skatter, beregnes på baggrund af de offentlige ejendomsvurderinger, idet ’skattestoppet’ dog har gjort, at ejendomsværdiskatten for tiden beregnes efter værdierne i 2002, medens grundskylden er begrænset på den måde, at den – uanset vurderingerne – højst kan stige med syv procent om året. Det er derfor kun en begrænset del af de faste ejendomme, som overhovedet beskattes efter den seneste vurdering.

I 2013 mente den daværende regering, at der havde været for mange klager over ejendomsvurderingerne. Derfor blev det besluttet at suspendere ejendomsvurderingerne, mens det blev overvejet, hvordan et nyt system skulle se ud. Også klageadgangen blev senere suspenderet, så der var ro til at forberede et nyt system. Dermed blev de sidste reelle ejendomsvurderinger for ejerboliger foretaget pr. 1. oktober 2011, mens de for erhvervsejendomme mv. blev foretaget pr. 1. oktober 2012.

Nyt system

Sidste år indgik regeringen en aftale med en række af Folketingets partier om et nyt system for ejendomsvurderinger. Det nye system skal stå klar i 2019 for ejerboliger og i 2020 for øvrige ejendomme, og et udkast til lovforslag er netop offentliggjort.

En del af aftalen mellem partierne er, at ejendomsvurderingerne, indtil det nye systems ikrafttræden, fortsat skal følge de gamle vurderinger, dog med mindre nedslag. Af hensyn til borgernes retssikkerhed har partierne aftalt, at hvis de nye vurderinger i 2019 og 2020 viser, at ejendomsvurderingerne i de mellemliggende år har været for lave, får skatteyderne ikke en regning med tilbagevirkende kraft. Altså vil den nye vurdering blot gælde fremadrettet.

Viser vurderingerne sig at have været for høje, vil SKAT automatisk betale de penge tilbage, som ejerne har betalt for meget i skat i de mellemliggende år. Men som nævnt vil de fleste slet ikke have betalt skat i forhold til vurderingerne fra 2012 og 2013, så selvom man får nedsat vurderingerne for perioden fra 2013 og frem, er det slet ikke sikkert, at der er skat til tilbagebetaling. Alligevel skønnes det, at ejerboligejere skal have ca. 9 mia. kr. tilbage, medens ejere af erhvervsejendomme skal have ca. 4 mia. kr. tilbage. Den automatiske tilbagebetalingsordning omfatter efter udkastet til lovforslag ikke offentlige ejendomme, landbrugsejendomme og skovejendomme.

Klagemuligheden genindføres

Ejerboliger dækker over parcelhuse, rækkehuse, ejerlejligheder og sommerhuse. SKAT vil foretage ejendomsvurderinger af ejerboliger pr. 1. oktober 2018, og vurderingerne vil (hvis systemet virker) blive offentliggjort omkring 1. marts 2019. Mellem 1. marts og 1. juli 2019 bliver det så igen muligt for boligejerne at klage over ejendomsvurderingerne helt tilbage til 2013.

Erhvervsejendomme mv. omfatter erhvervsejendomme, landbrug, udlejningsejendomme og andelsboligforeninger. Med de nuværende regler foretages ejendomsvurderingerne i lige år, og den sidste reelle vurdering blev foretaget i 2012. Vurderingerne i 2014, 2016 og 2018 er videreførelser af 2012-vurderingerne, indtil nye vurderinger foretages pr. 1. oktober 2019 og offentliggøres omkring 1. marts 2020, hvorefter man vil kunne påklage ejendomsvurderingerne af erhvervsejendomme tilbage til 2014.

Noget helt andet er, at der også er politiske bestræbelser på at ændre boligskatten fremover, så skatten for alle beregnes efter de kommende vurderinger, og ikke som nu, hvor udgangspunktet er vurderingerne i 2002. Regeringen fremsatte sit udspil i oktober 2016, men her venter vi stadig spændt på hvid røg fra Christiansborg.