Hvad skal pengene bruges til Kjeld Kirk?

Lego-chefen Jørgen Vig Knudstorp jublede i denne uge. Og alle jublede med ham og med Lego. Ja faktisk gik den succesfulde Lego-direktør skridtet videre og brød ud i sin egen version af Lego-film-sangen »Everything is awesome.«

Læs mere
Fold sammen

Befriende at en topchef også kan og tør vise andre sider af sig selv – omend skønsangeren ikke imponerede med sin tekniske og musikalske kvalitet. Så et godt råd til Knuds­torp »Don’t give up your dayjob.«Det behøver han nu heller ikke – at opgive sit job som førstemand i denne nu verdens største legetøjskoncern. Når man som Knuds­torp kan lande en bundlinje på syv mia. kr. ud af en omsætning på 29 mia. kr., så er han ikke bare sikret arbejde i Billund en rum tid endnu, men givetvis også efterstræbt af store virksomheder i udlandet. Måske endda også blandt Hollywood-virksomhederne, men i så fald næppe med et job på de skrå brædder.

Nu skal denne klumme ikke handle om hverken Lego eller Knudstorp, men om manden, der sidder bagved og stabler pengestrømmene, Lego-ejeren Kjeld Kirk Kristiansen. For hvad er det nu lige, de frygteligt mange milliarder skal bruges til? Altså på den lidt længere bane?

Lego-virksomheden selv beholder selvfølgelig en del af gevinsten internt i virksom­heden til fremtidige investeringer, til fremtidig vækst. Men igennem mange år nu er der pløjet et stadigt stigende milliardbeløb ud til Kirk Kristiansen-familien. Dels til pengetanken Kirkbi, dels til de tilknyttede fonde. Kirkbi ejer 75 procent af Lego, mens Legofonden ejer 25 procent. I 2014 blev der sendt fem mia. kr. ind i dette kredsløb, i år ventes det kontante indskud fra Legovirksomheden at være 4,5 mia. kr. Kirkbi-pengetankens egenkapital lander således på et sted mellem 40 og 45 mia. kr. i år.

Et par tal fra Lego Fonden, som efterhånden er blevet en af de største i landet. Fonden uddelte i 2013 (de seneste tal) 126 mio. kr. til mange, rigtigt gode formål rundt om i verden. Pengeindstrømningen derimod er på hele 1,5 mia. kr. – om året. Egenkapitalen i denne erhvervsdrivende fond er således svulmet op til pænt over syv mia. kr. ved udgangen af 2014.

Set over en årrække skal indtægter og uddelinger nogenlunde ramme balance, når man opererer som erhvervsdrivende fond. Erhvervsstyrelsen plejer at være ganske forstående, når disse erhvervsdrivende fonde samler lidt i lade for senere at foretage meget store enkeltdonationer. Det er uvist, om Lego Fonden har sådanne planer, men forholdet mellem indtægter og udgifter er i disse år meget skævt.

Pengetanken Kirkbi er efterhånden en stor virksomhed i sig selv, som investerer i både ejendomme, værdipapirer og konkrete virksomheder. Det betyder, at Kirkbis formue ikke bare stiger som følge af de kontante indsprøjtninger fra Lego-koncernen, men også fra de aktiviteter, som Kirkbi-virksomheden selv driver. Kirkbi ejes 100 procent af Kjeld Kirk Kristiansen og hans tre børn.

Hvad der måtte ligge af formue i personlig regi i Kirk Kristiansen-familien kender kun Lego-familieoverhovedet selv – og måske hans rådgivende revisor. Familien bag det succesrige setup i Billund får selvfølgelig personligt ganske anseelige udbytter udbetalt, og det er dem vel undt, men pengene fra Lego og Kirkbi vælter i disse år ind i så store mængder, at det må være på sin plads at spørge til, hvad de i grunden skal bruges til.

Lego Fonden og fonde under denne arbejder med og finansierer undervisning i Ukraine, Sydafrika og en række andre lande, og Billund-byen gøres til Capital of Children. Men det er fortsat, groft sagt, småpenge i forhold til de summer, der strømmer ind.

Jeg tillod mig tilbage i juni 2011 at stille spørgsmål til den overordnede målsætning med Lego-milliarden med en klumme om »Der er plads til Lego i filantropiens verden.« Den opfordring tog Lego Fonden til sig og inviterede mig til Billund for at fortælle om de mange initiativer, der var sat i søen eller på vej til at blive det. Baggrunden for mine spørgsmål dengang var en henvisning til rigmændende i USA, Frankrig, England og andre lande og den såkaldte »Given pledge«-idé om at forære den største del af formuen tilbage til samfundet, til velgørenhed. Både Warren Buffett og Bill Gates har således besluttet at forære henholdsvis 99 procent og 90 procent til velgørenhed.

Rundvisningen dengang i Billund var absolut sober og gav mig et bedre indblik i tankegangen i Billund, men jeg fik dengang ikke konkret svar på, om Lego-ejeren også går med tanker om sådan en »Giving Pledge«-beslutning med sin formue, der nu, når det hele lægges sammen, Lego, Kirkbi, fondene med videre vel kan opgøres til et sted i omegnen af 150 mia. kr. Eller hvordan hele Lego-konstruktionen skal skrues sammen, så den også passer til fremtiden.

Forsangeren Jørgen Vig Knudstorp må formodes at have rigeligt at gøre med at styre Lego-forretningen og dens videre vækstforløb. Men man må også samtidig formode, at Kjeld Kirk Kristiansen og hans stab af rådgivere meget konkret arbejder på, hvordan modellen for Lego-gruppen skal se ud om fem og ti år.