Hvad er Berlingskes politik? Chefredaktør Lisbeth Knudsen svarer

Hvordan håndterer Berlingske spørgsmålet om journalisters overtrædelse af straffeloven og beskatning?

Lisbeth Knudsen, chefredaktør på Berlingske Media. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Jeg håber ikke, at vi nogensinde kommer i den situation, hvor en journalist handler groft forsætligt og i strid med straffeloven. Men bringer vi en sag, der har været igennem vores sædvanlige kvalitetskontrol og journalisten bliver dømt, så er vores hovedlinje, at vi støtter op om vedkommende og betaler den skatteregning, der måtte være.«

I 1999 blev Lisbeth Knudsen som chefredaktør for Det Fri Aktuelt dømt efter straffeloven i Højesteret til at betale 350.000 kr., fordi en artikel hængte en tidligere ansat i Danske Bank ud som muldvarp for Jyllands-Posten. Den tidligere Danske Bank-mand blev ikke nævnt ved navn artikel, men beskrivelsen af ham og hans job på en udenlandsk ambassade i København gjorde det muligt at identificere ham, mente Højesteret. Per Overbeck, som han hed, blev på grund af sagen fyret fra sit job på den amerikanske ambassade og stævnede altså efterfølgende avisen.

Hvem betalte udgifterne til sagen?

»Det gjorde Det Fri Aktuelt.«

Blev du beskattet af pengene?

»Nej, jeg anede ikke på det tidspunkt, at der var et skattespørgsmål, og jeg har aldrig hørt om nogen journalist eller redaktør, der er blevet beskattet i den situation. Dommen faldt, efter jeg var begyndt som nyhedsdirektør på DR. Derfor husker jeg heller ikke størrelsen på Aktuelts egne advokatomkostninger,« siger Lisbeth Knudsen.To eksperter fastslår, at Lisbeth Knudsens sag adskiller sig fra de DR-sager, som Berlingske tidligere har beskrevet. Ifølge medieretsekspert Michael Christiani Havemann handlede Aktuelts sag om det objektive redaktøransvar, dvs. ansvar uden skyld:

»Det objektive ansvar følger stillingen og ligger indenfor stillingsfuldmagten. Lisbeth Knudsen har derfor ikke overtrådt nogen regler, men hun har et lovbestemt medansvar – hæftelse – efter medieansvarsloven. I de to DR sager, er det de pågældende journalister, der har begået lovovertrædelsen,« siger han.

Skatteekspert Frode Holm pointerer, at chefredaktøren ikke har »overtrådt« sin ansættelseskontrakt: »Derfor kan arbejdsgiveren betale alle udgifter til sagen uden at indeholde skat hos medarbejderen,« vurderer han.

Frode Holm sammenligner redaktøransvaret med det objektive ansvar, en hundeejer har for sin hund: »Som hundejer kan man blive gjort ansvarlig uden at have gjort noget forkert,« pointerer han.

Lisbeth Knudsen er enig i, at dommen handler om objektivt anvar: »Jeg tog ansvaret på mig og tog skraldet for journalist Thomas Flensborg på grund af kildebeskyttelsen. Som det også fremgår af dommen, var jeg ikke til stede på redaktionen den pågældende dag, og havde ikke fået forelagt artiklen,« siger hun.