Hundredvis af fejl i byggeriet koster dyrt

Et byggeri til 100 millioner kroner har i gennemsnit næsten 1.000 fejl og mangler. Det koster dyrt, advarer Bygherreforeningen.

Bygger en kommune en skole til 100 millioner kroner, vil der i gennemsnit være 742 kosmetiske mangler, 169 mindre alvorlige mangler og 22 kritiske ting galt, når byggeriet afleveres. Det viser Ugebrevet A4s analyse af virksomheder, der bliver evalueret af Byggeriets Evalueringscenter, som er landets største leverandør at byggenøgletal.

Bygherreforeningen er ærgerlig over fejlene.

»Der er stadig for mange mangler i byggeriet. Det betyder, at håndværkere fortsætter med at arbejde, når byggeriet er taget i brug. Produktiviteten bliver forringet, og i for eksempel en folkeskole vil larmen fra håndværkere give forstyrrelse, så indlæringen går ned,« siger Henrik L. Bang, direktør i Bygherreforeningen, til Ugebrevet A4.

Han peger på, at det også kan give ekstra udgifter, når byggeriet ikke står klart til aftalt tid, og man må leje sig ind andre steder.

Det er dog svært at bedømme, om antallet af fejl og mangler er alarmerende, mener Dansk Industri.

»Virksomheder gør sig altid umage med at undgå fejl, uanset om de bliver evalueret eller ej. Det handler om at få tilfredse kunder. Det er vigtigt i en benhård konkurrence,« fastslår Elly Kjems Hove, branchedirektør i DI Byg.

Det er især det offentlige, der ved større projekter stiller krav om byggeevalueringer. Men derudover kan entreprenører også selv vælge, hvis de gerne vil have bestemte byggerier evalueret, fordi de gerne vil have nye karakterer ført ind i karakterbogen.

Langt de fleste byggerier, der bliver evalueret af Byggeriets Evalueringscenter, sker uden, at der bliver registreret fejl på fejl.

Til gengæld får ti procent af virksomhederne så dårlige bedømmelser, når det drejer sig om mangler, ulykker og overskridelse af tidsrammen, at de farver gennemsnittet mere rødt.

Ugebrevet A4 har analyseret, hvilke virksomheder der samlet set klarer sig bedst og værst, når det gælder mangler, ulykker, tidsoverskridelser og kundetilfredshed.

Det er dog vanskeligt at udpege præcist de virksomheder, som har de største problemer med byggesjusk. Opgørelserne til Byggeriets Evalueringscenter dækker kun større projekter og typisk offentligt byggeri, hvor der er krav om evaluering. Langt størstedelen af byggeriet bliver ikke systematisk evalueret, oplyser DI Byg. Samtidig kan det tage lang tid, før karaktererne bliver givet, så de viser heller ikke virksomhedens dagsform.

Billedet bliver endnu mere diffust af, at virksomhederne i vid udstrækning selv vælger, hvilke projekter, de gerne vil have evalueret, forklarer Gunde Odgaard, sekretariatschef i BAT-kartellet.

»Når man bliver evalueret, gør man sig ekstra umage. Derfor er tallene biased og viser mest noget om de virksomheder, der gør sig umage - ikke hvordan det ser ud i hele branchen,« siger han til Ugebrevet A4.

BNB