Hundeejernes version af Airbnb vil forsikre mod huller i ansvarsforsikring

Hvis uheldet er ude, kan det blive en dyr affære for private hundepassere at se efter de firbenede venner. Men nu vil den deleøkonomiske hundepasningsportal Dogley sørge for, at ansvarsforsikringen er i orden, hvis hunden skulle komme til skade.

Det er blevet mere populært for private hundepassere at indgå i deleøkonomiske pasningsaftaler, men det kan blive en dyr affære, hvis uheldet er ude, og man ikke har en ansvarsforsikring. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt

Danskerne elsker hunde. De elsker de firbenede venner så meget, at det i stigende grad er blevet populært for private personer at passe andre folks hunde mod betaling som et alternativ til hundepensionater og kenneler. Samtidig er deleøkonomi også blevet mere eftertragtet hos mange. Således deler danskerne bil, hus og sågar også hunde. Men det kan blive en dyr affære, hvis hunden bliver syg eller ødelægger ting og sager. Hvor ender regningen henne, hvis uheldet er ude?

Derfor er den danske virksomhed Dogley gået sammen med forsikringsselskabet Gjensidige om at udbyde forsikringer til passerne. Målet er at skære mellemmanden ud i det komplekse forløb, det kan være at anskaffe en ansvarsforsikring for, kæledyret.

»Dogley sørger for de formelle rammer i hundepasningen. Vi sørger for at formidle betalingen og for forsikringerne. Kort sagt sørger vi for, at hundepasning ikke er et cowboymarked,« siger Thomas Keller, direktør og stifter af Dogley.com.

Mange ikke opmærksomme på regler

Da Dogley kom på markedet i 2016 med en privat hundepasningsmodel, var det med formålet om at skabe kontakt mellem de mere end 15.000 hundeejere og passere, der benytter platformen. Via kontakten kan ejere og passere indgå aftaler om, hvordan pasningen skal foregå og i hvor lang tid. Dogley er altså hundepasningens svar på andre deleøkonomiske platforme såsom Airbnb, siger Thomas Keller.

Men som mange andre deleøkonomiske platforme kan der opstå gråzoner, når først juraen kommer ind i billedet. Når det kommer til forsikringsdelen, spiller det nemlig en rolle, om hunden bliver passet gennem en professionel ordning eller ej.

Der er ingen fast definition på, hvor længe man skal passe andres hund for at blive betragtet som besidder. Men i Landsretten er der faldet dom i en konkret sag, hvor 17-18 timer var nok til at blive anset som besidder.

Det er blevet mere populært for private hundepassere at indgå i deleøkonomiske pasningsaftaler, men det kan blive en dyr affære, hvis uheldet er ude, og man ikke har en ansvarsforsikring. Fold sammen
Læs mere
Foto: Dogley.

Dette skyldes, at hundepasseren i det øjeblik, hunden overdrages til dennes varetægt, ikke længere er en tredje person, og dermed er der ikke noget objektivt ansvar for skade, som hunden forårsager på hundepasserens ting eller personer uden for hundepasserens husstand, siger kommunikationskonsulent hos Gjensidige, Søren Moth Frederiksen.

»Vi kan se, at folk ikke altid er helt så opmærksomme på, hvad forsikringerne egentlig dækker og ikke dækker. Folk tjekker dem ikke helt igennem, hvis de for eksempel skal på ferie, og vi ved, at forsikring ikke ligefrem er det, de tænker mest på,« siger Søren Moth Frederiksen.

Slugte leverpostejen og måtte på hospitalet

En af de private hundepassere, der har haft gode erfaringer med Dogley, er den 53-årige førtidspensionist Jeannet Ann Larsen. Hun har i sammenlagt 30 år selv haft mange hunde ved sin vagt, og lige nu passer hun en 12-årig border collie kaldet Gandalf, der er en af de mange gengangere, som Jeannet Ann Larsen passer. Men under en efterårsferie kom hun ud for en hændelse, der kunne have kostet dyrt.

Jeannet Ann Larsen ville lave frokost og opdagede, at hun manglede rugbrød, som hun kørte ud for at købe. Da hun kom retur, opdagede hun, at leverpostejen var væk. Gandalf var sprunget op på køkkenbordet og havde slugt den, fortæller Jeannet Ann Larsen. Han havde splittet indpakningen i stykker og tygget i emballagen. Så godt, at hun ikke kunne se, om hele emballagen stadig var der.

Chokket over, at Gandalf potentielt var kommet alvorligt til skade, skulle vise sig ikke at komme alene den dag. Da hun havde kørt Gandalf til dyrehospitalet og var blevet forsikret af lægerne, at hunden ikke var i fare, blev Jeannet Ann Larsen nemlig præsenteret for en regning på et svimlende højt beløb: 4.000 kr., der skulle betales med det samme på hospitalet.

»Jeg var målløs, for jeg kunne ikke lægge ud for så stort et beløb. Man har bare ikke lyst til at tage så stor en regning med hundeejerne, når de i forvejen nok er bekymrede for, hvordan deres hund har det,« fortæller Jeannet Ann Larsen.

Ifølge Jeannet Ann Larsen gik Dogley ind og dækkede hospitalsregningen, men hvis ikke de havde gjort det, er det usikkert, hvad der ville være sket, fortæller hun. Det er en episode, der har gjort hende klog af skade, siger Jeannet Ann Larsen, og efterfølgende er hun blevet meget mere opmærksom på, at der skal være en god ansvarsforsikring med hunden, der skal passes.

Særligt ansvarsforsikringer lægger Dogley nu vægt på, så passere som Jeannet Ann Larsen ikke kommer ud for lignende episoder i fremtiden.

»Vi vil gerne have passere, der elsker hunde og som er engagerede i at passe dem. Derfor er det også vigtigt, at vores passere kan være sikre på og trygge over, at de har en god forsikring bag deres ryg,« siger Thomas Keller.