Hun vil ændre samtalen om økonomi: »Der er meget nemmere måder at tjene penge på«
Iværksætteren Mille Skjold Madsen mener, at kvinders økonomi fortjener ekstra opmærksomhed. Derfor har hun kastet sig ud i et krævende projekt.

Iværksætteren Mille Skjold Madsen mener, at kvinders økonomi fortjener ekstra opmærksomhed. Derfor har hun kastet sig ud i et krævende projekt.

Da landet var lukket ned under corona, sad Mille Skjold Madsen på altanen med sin mand og drak en flaske rødvin. Snakken faldt på familiens økonomi, og pludselig opstod en idé:
»Nogen burde lave et magasin om økonomi til kvinder, for det gad jeg fandeme godt læse.«