Hun har tjent millioner på sine it-virksomheder og vil hjælpe næste generation af iværksættere
Louise Lachmann etablerede sin første virksomhed som helt ung og har siden da skabt og solgt flere virksomheder for et trecifret millionbeløb. I dag er hun general partner i Ugly Duckling Ventures og har for nylig afløst André Rogaczewski i rollen som forperson hos Fonden for Entreprenørskab. Og hun har klare holdninger til, hvordan man skaber en bedre iværksætterkultur i Danmark.




