Når den tidligere BBC-chef Mark Thompson til september melder færdigt arbejde og forlader direktørstolen i selskabet bag The New York Times efter otte år, er det sin protegé og næstkommanderende, han giver ansvaret videre til.
Som 49-årig bliver Meredith Kopit Levien den hidtil yngste i direktørstolen, og blot kvinde nummer to i avisens snart 170-årige historie. Hun har længe lignet et indlysende valg til at afløse Thompson, hvis succesrige forvandling af den gamle avis til et af verdens mest læste og toneangivende netmedier hun selv har spillet en central rolle i.