Hun castede deltagere til »Paradise Hotel«. I dag tager hun telefonen, når nogen dør

Som 40-årig stod hun ved en skillevej i sit arbejdsliv. Efter mange år i tv-branchen var hun træt af korte ansættelser og usikkerheden om, hvornår den næste lønseddel kom. Da ideen om at blive bedemand begyndte at snige sig ind på Rikke Borre Skyt, kunne hun slet ikke holde det ud. I dag hjælper hun pårørende i deres største sorg.

Der er nu gået seks år, siden Rikke Borre Skyt for alvor skiftede karriere. Efter mange år i tv-branchen havde hun aldrig drømt om, at hun en dag ville blive bedemand. Men i dag er hun lykkelig over sit valg.  Asger Ladefoged

Hun gik ned ad Jomfru Ane Gade i Aalborg for at dele flyers ud til castingen til første sæson af »Paradise Hotel«. Og på diskoteker i København ledte hun videre efter personligheder, der ville gøre programmet til en succes.

I mere end 20 år har Rikke Borre Skyt bevæget sig i den danske tv-branche som caster og produktionskoordinator.