Huaweis storindkøb inden nye sanktioner sender Taiwans eksport op
Taiwanske elektronikproducenter har kronede dage, inden nye amerikanske stramninger mod den kinesiske mobilgigant træder i kraft.

Taiwanske elektronikproducenter har kronede dage, inden nye amerikanske stramninger mod den kinesiske mobilgigant træder i kraft.

Nye sanktioner, som om kort tid rammer den kinesiske mobilgigant Huawei, har fået Taiwans eksport til at stige, efter at leverandører har travlt med at få afsendt så mange ordrer som muligt.
Eksporten i august steg med 8,3 procent i forhold til sidste år på samme tid og udgjorde ifølge Taiwans finansministerium 31,17 milliarder dollar. Stigningen er langt højere end forventet.