Huawei overhaler Apple i mobilræset

Huawei overhaler Apple i mobilræset Fold sammen
Læs mere
Foto: WANG ZHAO

Der er sket en omrokering i top tre på markedet for mobiltelefoner.

Der skriver flere medier.

Førstepladsen indtages af koreanske Samsung, der anslås at have en markedsandel på 20 pct., men Huawei og Apple har byttet plads. I andet kvartal har kinesiske Huawei en andel på 15 pct., mens Apple har 12 pct. Det er første gang nogensinde, at Huawei er større end Apple.

Huawei solgte 54,2 mio. smartphones i andet kvartal eller 41 pct. flere end i samme kvartal året før, oplyser Bloomberg News.

Analysefirmaet bag opgørelsen, Canalys, påpeger dog, at Apple typisk har et lavt salg i andet kvartal af kalenderåret, da nye telefoner typisk lanceres mod slutningen af året og dermed øger salget i fjerde kvartal og første kvartal af året efter.

/ritzau/FINANS