Mens den belejrede, kinesiske mobilgigant Huawei kæmper for at opbygge elektroniklagre, så man kan modstå de seneste amerikanske sanktioner, arbejder Storbritannien på nye tiltag, der skal give større uafhængighed af kinesisk teknologi.
Huawei, som er verdens største producent af mobiludstyr og tillige verdens næststørste smartphoneproducent, forhandler ifølge den britiske finansavis Financial Times med den taiwanske chipproducent MediaTek, som leverer de vigtige chip til sydkoreanske Samsung og en række øvrige kinesiske mobilproducenter, samt med Kinas næststørste mobilchipudvikler, Unisoc, om at købe flere chip for derved at kunne holde sin mobilproduktion i gang.